Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Ved det nordiske Studenter-Møde 1845 og mit første Besøg i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved det nordiske Studenter-Mede 1845 o. s. v.
220
iteten: høre Tale om den østerrigske Nationalitet i
Bøhmen, Ungarn og Lombardiet, om den svenske i
Finland og, jeg tror, om den norske i Finmarken, ja
høre Tale om en splinterny, udelukkende skandi
navisk Nationalitet, der sknlde opsluge de gamle Tre
i Norden, naturligvis ligesom Faraos magre Køer slugte
de Fede, men blev dog ikke seiv fede deraf."
„Dog, alt Saadant horer til Overgangs-Tidens
Pinagtighed og bør ikke komme Nogen til Skade paa
hans gode Navn og Rygte."
Da jeg neppe i de sidste 30 Aar har set Talen be
skreven, men kun en lille Mindelse derom i „Danskeren",
saa kan jeg langtfra komme mere ihu Ord til andet, men
han fortalte os om, at det stod baade i den svenske Vest
gøtha-Lov, i den gammel-danske Rim-Krønike og
han troede ogsaa i en gammel norsk Bog, at nåar i
Freds-Tid Kongerne fra de tre nordiske Riger i
gamle Dage mødtes paa Hisingen elkr Danholmen,
saa holdt den ene Konge ved Bidslet og den anden ved Stig
bøjlen, mens den tredje steg tilhest, som det hedder
i Rim-Krøniken:
„Den ene Konge ved Bidslet holdt.
Den anden ved Istædet",
og at man naturligvis i Middelalderen trættedes om,
hvilket Lands Konge det var, som havde saa kongelige
Staldmestere. Han foreslog imidlertid et godt Forligelses
maal, hvorved vi fik Alle Ret, idet vi forudsatte, at
Nordens Konger, nåar de mødtes som gode Venner, skift
edes til at hjælpe hinanden i Sadlen, og at nåar En af
dem var meget ældre og tungere end de Andre, eller
havde nylig gjort Noget, som hele Norden havde Gavn og
Glæde af, eller var for Øjeblikket svag af Saar eller anden
Syge, da var begge de Andre lige gode om at hjælpe
ham op. Og som Nordens folkelige Konger da hjalp
hverandre, saa skulde nu ogsaa Nordens kongelige Folk
hjælpe hverandre, saa de Fremmede, nåar de vilde
Norden tillivs, kunde altid finde „et kronet Hoved fast i
Sadlen." Overhovedet udtalte han om det Fæl les og
det Særegne, at ogsaa han kunde kalde Norden tre
enigt, nåar det var Tre-Foldigheden ufortalt, da
Aanden er kun én, idet Nordens Aancl er den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
