Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Ved flere nordiske Fester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved rlere nordiske Fester.
236
spiste, fordi jeg finder ingen Smag i dem, men ogsaa
fordi de baade har gjort og kan endnu gjøre Verden Gavn.
Men dersom Tyskerne vil prøve paa at spise op af det
Danske kim saameget som Danskheden i Slesvig, da
vil jeg ønske, de maa bide Tænderne itu paa, hvad de
kalder den danske Grød."
Ikke blot de større Fest-Taler, men ogsaa Skaal-Taler
skrev Grundtvig gjerne i Forvejen Opskrift til; men ude i
Gildet traadte lian oftere op med et Ord til i Laget paa
staaende Fod. Det behøver vel neppe at siges, at han
ligesaalidt paa Kathedret som paa Præke-Stolen havde
Papiret for sig.
Ved det storartede Møde af Nordens Naturforskere i
Midten" af Juli 1847 var ogsaa Andre end Fagmændene
tilstede, og dette var naturligvis især Tilfældet ved Fest
erne, som holdtes, nåar Forhandlingerne var sluttede, og
da igjen især ved den Fest, som det skandinaviske
Selskab gjorde i Roskilde. Paa Medets tredie Dag, Ons
dagen den 14de Juli, rejste man didud paa Jernbanen,
besaa naturligvis Domkirken, spredte sig saa ad i den
vakkre Omegn, men samledes Kl. 8 i den festlig smykkede
Slotsgaard til et Aftensmaaltid. Efterat Prof. Clausen
havde budt Gjæsterne Velkommen og Bankdirektør Hansen
havde udbragt Skaalen for Nordens Konger, istemtes Sangen
af Grundtvig:
Mel.: Vi er et Folk, vi kaldes Skandinaven
„Det lille Folk, som kalder sig det danske,
Er ej bekjendt ved Elben eller Rhin
For dybt at kige eller dybt at grandske
I nogen Verdens Ting undtågen Vin;
Velkommen skal os dog hver Grandsker være,
Som under Dansk sit Liv og Vin sin Ære,
Som, hvad han tæller, maaler eller vejer,
Dog ønsker Aanden Sejer,
Han gaa med Lynets eller Sneglens Fart,
Saa er den Grandsker dog af nordisk Art.
De spinkle Skud, som danne Vinens Ranker
Og trives bedst i Solens Øjesyn,
Vel synes fremmede for dybe Tanker
Og tætte Rynker mellem Øjenbryn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
