Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Folkehøjskole-Sagen i Sorø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkehejskole-Sagen i Sore.
240
der blandt Andet kundgjordes, at der skulde indrettes et
Kursus for højere og mere fuldendt realvidenskabelig Ud
danuelse. Heri kunde man nu snarere se alt Andet end
„Den folkelige Højskole", som Grundtvig havde stridt
for gjennem de mange Aar, og dog staar den der skin
barlig under det fremmede Navn, idet Fædrelandets
Sprog, Historie, Statistik og Statsforfatning, de
for Borgeren i private Stillinger vigtigsteDele afLov
givningen og de administrative og kommunale For
hold sættes som Ting, der netop skal oplyses paa Skolen.
Denne Foranstaltning fra Kongens Side fremkaldte alt
tidlig paa Aaret 1847 det Skrift af Grundtvig, der giver
den klareste Forestilling, som paa Forhaand kunde
gives om Folke-Højskolen efter Grundtvigs Tanker, og
Skriftet liedder: ~Lykønskning til Danmark med
det danske Dummerhoved og den danske Hojskole".
Udtrykket „det danske Dummer-Hoved" spiller naturligvis
hen paa Tyskernes ~die dumme Danen" og er valgt for
at tåge Brodden fra Ukvems-Ordet, opmuntre og staal
sætte gode Dannemænd til dog engang at følge deres
eget Hoved, trods alle deres tyskdannede og latinskdan
nede Hovmestre. De Stykker i Bogen, der handler om
„Dummerhovedet", bugner af vittige og trælfende Bemærk
ninger om Menneskelivets og især den danske Folke
ligheds Forhold til Tyskheden, til Gramatiseringen,
til Latinskolen, til Mathematiseringen, til det
«kinesiske Eksamens-Væsen", kort sagt til hvad man
den Gang sædvanlig kaldte og fra et vist Hold endnu
kalder „den højere Danneise". Og derpaa folger den
saa livlige og lærerige Udvikling af, hvorledes Grundtvig
finder, at hvert af Fagene maa behandles. Hvad han
paa Overgangen til denne Udvikling paa det Stærkeste
advarer imod, det er alt det Fuskeri paa at være viden
skabelig paa den folkelige Hojskole, som det saakaldte
Real-Skolevæsen begunstiger paa alle gavnlige Syslers
Bekostning, om det ikke havde den anden Grundfejl: „at
ville, ligesom Latinskolen, forvandle Børn til vise
Oldinge, saa ingen af disse Fejl maa en Hojskole have,
nåar den skal virke ej til Skade, men til Gavn, paa
hvilkensomhelst Plet af Jord, thi allevegne har man
Mere end Nok af videnskabelige Stympere og gammel
agtige, vrantne, kjedsommelige Drenge, og faar daglig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
