Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Efter Konge-Skiftet 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Konge-Skiftet 1848.
Den trykkende Tilstand, hvori Alt, der vidste af
sig seiv som dansk, maatte befinde sig, da Slesvigholsten
ernes og Tyskernes Krav paa at faa hele det gammel
danske Sen derJylland trakket sammen med Holsten
(som „Schlesvig-Holstenr’) ind i det tyske Forbund blev altid
mere hojrøstet, Danmarks Rige truedes, og Kongen
stod omringet af ligesaa udanske som ufrisindede
Raadgivere — denne trykkende Tilstand følte natur
ligvis Grundtvig i fuldeste Maal. Og livad der nu var at
gjøre, derom var lian ikke tvivlraadig for sin Del: ~Jeg
saa det nemlig straks, at det Bedste, der kunde gjøres,
og, nåar Himlen vilde føje, kunde bidrage überegnelig til
Danmarks og Danskhedens Redning i alle Maader,
det var et Opraab til alle danske Mænd og Kvinder
i hele Riget om at forene sig til et Selskab, der bar det
danske Navn og såtte sig aabenlyst det eneste folkelige,
fredelige og uskyldige Øjemed, paa alle skikkelige Maader
at vække, styrke og klare den danske Fædernelands-
Kjærlighed og folkelige Bevidsthed".
Hvorfor han dog ikke i denne Tid rørte sig, „uden
hvor han havde det evige Riges Ord at føre-’, derom ud
talte han sig samme Aar paa følgende Maade: ~Da jeg
imidlertid hverken er eller har nogensinde villet være
enten Partimand eller Partihøvding og derhos aldrig
har villet eller kimnet dølge, at jeg er en kristelig Præst
og nordisk Skjald, saa er min Stilling, trods dens Folke
lighed, dog saa besynderlig eremitisk, at hvor det gjælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
