Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Efter Konge-Skiftet 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Efter Konge-Skiftet 1848.
Ogsaa udsendte han særskilt et Skjemtedigt ~Den tyske
Flaade", der dog, som al Grundtvigs Skjemt, bor sammen
med Alvor, saa den tyske Aands-Retning i det Hele,
som den stod for Grundtvigs Syn, spejler sig klarlig deri,
helt igjennem, med al sin „Luftighed", som nåar det
heder i Tyske rnes Navn:
„Som vi begyndte, vi fortsætte:
Ideen først med Flaget fast,
Fra Oven, som det ene Rette,
Vi komme da til Sejl og Mast,
Vi dale nødig ned til Skroget,
Thi det er ~krast;’ og det er kroget;"
og hvor det Tysk-Vidensk abelige sættes højt over
det Erfaringslærte (det „blot Empiriske") som hvor
det heder, atter i Tyskens Navn:
„Selv England med Hajfiske-Flaben
Ej kjender Søtarts-Videnskaben."
Dengang nuværende Professor Grundtvig ivrig og
alvorlig rustede sig til frivillig at gaa i Kampen, kom
der en af hans Bekjendte, en ung Nordmand, op til ham,
og skjendt de Begge kunde gjøre Løjer, var S. Gr. nu
ikke oplagt til Saadant. Nordmanden kunde dog ikke dy
sig, men siger: „Du, Svend, véd Du, at Folk i Byen nu
ikke synger „den tappre Land-Soldat", men ..den tappre
Tin-Soldat". Det var nu en Skrøne af Nordmanden,
men det kunde ikke S. Gr. vide, og da de kommer ind til
Frokosten, hvor den Gamle var, siger han: „Du Fa’r!
—n— fortæller, at nu synger Folk i Byen den tappre
Tin-Soldat istedenfor Land-Soldat*). „Det er Folke
aandens Ironi, min Son", svarer den Gamles dybe
Stemme. „Ironi" betyder her Skjemt, og den Skjemt fandt
Grundtvig højst træffende, da han altid syntes, at man,
naturligvis „nødvendigt for Disciplinens Skyld", be
handler Krigskarle mere som døde Ting end som levende
Mennesker. Om samme unge Nordmand siger saa S. Gr. til
*) Omtalen af Sagen for den Gamle kom Nordmanden saa
uventet, at han ikke i Øjeblikket kom sig til at sige, at
han kun havde talt i Spøg. Den lille Fortælling har jeg
fra Nordmanden seiv i hans Manddoms-Alder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
