Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Under mit Ophold i Kjøbenhavn i 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under mit Ophold i Kjøbenhavn i 1848. 299
saa talte lian om, med Hjertet at give sig den himmelske
Fader i Vold, som ikke blot udvortes vil klæde os som
Blomsten og føde os som Fuglen, men ogsaa indvortes
klæder Blomsten og føder Fuglen med det evige Liv i
Kristus Jesus, vor Herre.
Det er hvad der staar for mig fra om Formiddagen i
Kirken. og ud paa Ettermiddagen vilde jeg hen og hilse
paa ham, der han boede: i Vimmélskaftet. Det var
første Gang, jeg alene skulde gaa ind til Grundtvig, og
man havde tildels sagt heroppe, at han ikke gjerne saa,
at Folk afbrod ham i hans Arbejde, nåar de ikke havde
noget Bestemt at tale med ham om. Men jeg gik af
sted med samme Tanke, hvormed en gammel Tronderinde,
der fik den bedste Modtagelse, havde gjæstet ham: ~Hajn
Grujndtvik é no dejn Main, hajn é, holleds ’n tar imot
Dæ.-’*) Jeg ringte paa og bad saa Pigen mælde, at der
var en norsk Kandidat, som vilde hilse paa ham, men at
jeg intet bestemt Ærinde havde, saa jeg vilde ikke umage
Præsten, hvis det ikke var belejligt. Straks etter kom
Gr. seiv ud, med det venligste Aasyn, og inde paa hans
Værelse var der, ikke paa Professionens Vegne, men
aabenbar som dansk-kristelig Ven, en Skomager, (gamle
Mouritsen?) med livern han talte om den forestaaende
Rigsdag. Grundtvig saa ud og teede sig som En, der var
bleven inderlig trostet, inderlig let og glad, (han lo
hjertelig godt imellem) efter at have været be drøvet,
ganske som Prækenen havde udtrykt det om Formiddagen.
Da Skomageren var gaaet, fik jeg en Prøve paa hans
ypperlige Hukommelse. Der var en gammel kristelig
Kvinde tæt ved Kristiania — Kvækeren Eriksens Hustru
og Hans Hauges Søster — som jeg tror i 1816 eller 17
havde besøgt Gr. og havi en meget alvorlig Samtale med
ham. Hun bad mig hilse ham, om han kunde mindes
hende, men jeg havde ikke før udtalt Navnet, for Gr.
siger: ..Lever hun endnu!" Etter en Samtale om Wexels
og om Hernhutter og Haugianere, der I I hrondhjem syntes
at forenes ligeoverfor Biskop Bugge, skjøndt de, som Gr.
bemærkede, ~dog ellers var forskjellige nok", kom vi ind
paa Folkehøjskole-Sagen. Vi har set, at Grundtvigs
*) Grundtvig er nu den Mand, han er, hvordan lian (saa)
tåger imod Dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
