Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Under mit Ophold i Kjøbenhavn i 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under mit Opliold i Kjebenhavn i 1848.
302
altid Complutenseren". Saa blev der Tale om Grund tekster
og Haandskrifter og forskjellige Læsemaader og lidt om
Bibeloversættelser, livorom han sagde, at de gjængse
Oversættelser lider stundom af en falsk Klarhed, og
navnlig var det Tilfældet ißomer-Brevet, som han derfor
ogsaa seiv havde oversat i det mindste en Del af, og han
vilde, at dunkle Steder skulde man ogsaa dunkelt
oversætte, saa vinked man Andre til at gjore det
bedre. Ved Berøringen af „Læsemaaderne" anforte han
Efes: 5, 9, hvor der i ét Haandskrift kan findes „Aandens
Frugt", og i et andet „Lysets Frugt i al Godhed" o. s.v.,
og her udtalte han som sin Forraodning, at der oprindelig
har staaet begge Dele, saa Stedet har hedt: ~A andens
Frugt er Lys i al Godhed" o. s. v., „for" — lagde han til
paa saa inderlig god en Maade, saa hjertelig og taknemme
lig — rnaar Herrens A and er hos os, da faar vi Lys
i alt det, som godt er." Saa kom man ind paa Kirke-
Sagen i den nye Grundlov, og hvad Grundtvig derved var
mest bange for, det var: at man deri skulde fastslaa For
pligtelse paa de- symbolske Bøger som Vilkaar for
at opnaa Præsteembedet. Det var nemlig umuligt, at
Alle, der vilde blive Præster, kunde ærlig sværge paa
dem; ~Kristendommen skal have arbejdet længe hos En,
før han kan gjøre den augsburgske Konfession til sin Be
kjendelse". Han ansaa Faren for saa stor, at han agtede
at vende Folkekirken Byggen, hvis Rigsdagsmændene gik
ind derpaa; „Gjør de det, da siger jeg Tak for mig",
kan jeg godt mindes, han sagde. Saa kasted han sig hen
i Sofahjørnet og begyndte at tale om, at ogsaa i hans
eget Levnetsløb havde Skinnet været mest til Hinder r
hans kristelige Udvikling, det nemlig: at ville tvinge
Livet ind i Former, som det endnu ikke var opvokset
og udviklet til at passe ind i. „Jeg véd nok, jeg synes
verdsligere paa mine gamle Dage, men jeg véd ogsaa, at
nåar vi lader alt Skinnet fare, da gaar det bedre
med Arbejdet in de ni os." Og saa talte han om, paa
v ort Trin at ville give Forholdene i Menigheden samme
Skikkelse som i Apostel-Tiden, og udtalte blandt Andet
følgende mærkelige Ord: ~Om man bød mig en Liturgi,
som man kunde overbevise mig om var fra Apostlerne
seiv, da maatte jeg svare: Nej, den kan vi ikke bruge
endnu; vi er ikke vokset op til den".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
