Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Under mit Ophold i Kjøbenhavn i 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Under mit Ophold i Kj-ebenhavn i 1848.
antagelig fra den nordre Ende, og havde da Kathedret paa
Væggen til Venstre. Nærmest for mig sad deroppe Baron
Dirckink-Holmfeldt, saa Grundtvig i sort Liv-Kjole
med Dannebrog paa Brystet, og som Tredjemand Marinens
Clief: Kaptejn Tuxen.
Den Første, som talte, var Baronen, der i en Tale,
som var længere end seiv de gjængse Prækener, talte om
sine Raad, livorefter Danmark blandt Andet ingen Krig
skulde liavt, og opregned Titelen paa de Skrifter eller Af
handlinger, han havde skrevet, og hvad han sagde, vrim
lede af fremmede, „pluddervælske" Ord ’og Udtryk. At
vælge Grundtvig fandt han var galt, fordi Grundtvig
var Skjald; han havde ..læst hans Psalmer med Opbyg
gelse". Hvorfor det imidJertid var saa galt at have en
Skjald paa Rigsdagen var idetmindste ikke jeg istand
til at fatte.
Baronen sætter sig og Grundtvig kommer frem:
Ordsproget siger: Den skal rose sig seiv, som har
onde Xaboer; men skulde nu jeg, som den foregaaende
Taler, begynde at rose mig af alle de Bøger, jeg har
skrevet, som Folk ikke har læst, og alle de Raad, jeg har
givet, som Folk ikke har fulgt, da blev jeg ikke snart
færdig. Og saa mindte han levende og rolig om sin
snart fyrretiaarige Kamp for al Danskhed.
Deretter kom Kaptejn Tuxen, som fandt det selv
følgeligt, at Marinen valgte ham, der var Marinens Chef.
Da kom Grundtvig igjen:
Hvad Kaptejn Tuxen sagde, kunde været aldeles rig
tigt, dersom Talen havde været om Tong og Takkelage
og i det Hele om Xoget paa Flaaden, men da her var
Tale om Valg til en Rigsdag. som skal give en ny Grrun d
lov for hele Danmarks Rige, i livis Historie og For
hold i alle Maader han gjennem hele sit Levnetsløb havde
stræbt at sætte sig ind, saa mente han nok, han turde
bede om en Plads paa Rigsdagen. Og var der da Xoget
paa Rigsdagen, som havde særlig Hensyn til de danske
Sømænd, da havde han saaledes besunget dem, at de nok
kunde være sikkre paa, han ogsaa vilde tale til deres Bedste.
Kaptejn Tuxen:
Pastor Grundtvig har i et veltal en de Stykke i
„Danskeren" beklaget, at Hæren ingen Mand fik sende
til Rigsdagen; nu finder jeg, det er en Selvmodsigelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
