Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Under mit Ophold i Kjøbenhavn i 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under mit Ophold i Kjebeiihavn i 1848. 313
alene paa Dan skli edens Vegne gav Grundtvig sin Stemme
ligeoverfor selve deres Clief.
IKirken, 17 de efter Trinitatis, talte lian i Skrifte
talen over Ordene i Evangeliet: ~Hvem, der ophøjer sig
seiv, skal fornedres, og hvem, der fornedrer sig seiv, skal
ophøjes." „Det er let sagt og det er ret sagt", yttrede
lian blandt Andet, nåar vi siger disse Ord til hverandre.
men det læres ikke saa let, det læres alene af Fælles
skabet med Ham, som fornedrede sig seiv og er sagt
modig og ydmyg af Hjertet. 1 selve Prædikenen be
liandlede lian først Spørgsmaalet om man i Kirken paa
Herrens Dag kun maatte tale om ~Yorherre Jesus
Kristus seiv og vor Forsamling til ham", og mente da,
at man ogsaa kunde tale om det saakaldte naturlige
Menneske-Liv, saa jeg ventede, at han vilde talt videre
om Folke-Livet, men det blev dennegang om det saakaldte
~naturlige Menneske" i dets personlige Forhold til Gud
og hans Rige, hvor det gjælder om at fornedre sig seiv
og erkjende, at man i det Forhold kun har ..en afmægtig
Tilje", og han lagde ogsaa denne Dag, ligesoin Onsdagen,
Vægt paa, at vi af os seiv end ikke engang mægter at
bede, som det sig bør. Men saa forudsagde han ogsaa
med Styrke Ophøjelsen i og ved Jesus Kristus for
liver den, som fornedrer sig seiv. ~Min Sjæl, om Du vil
nogen Tid Din Gud i Sandhed prise" var denne Dag
Hoved-Psalmen, udvalgt af Mynsters Tillæg.
Grundtvig besegte fremdeles imellemstunder Enke-
Dronning Karoline Amalie. Boisen vilde nemlig havt
mig nied til Vimmelskaftet igjen om Onsdagen, men saa
fik han høre, at Gr. netop da tog ud til Sorgenfri Slot,
som var — og vel endnu er — Dronningens Sommersæde,
nær Vejen nord til Dyrehaven, saavidt jeg mindes, paa
venstre Haand. Jeg indbildte mig, at det var uroligt for
Grundtvig ovenpaa Valget, saa jeg kviede mig lidt for at
gaa til ham alene. Men da jeg efter Tjenesten om Søn
dagen oppebiede ham ude paa Gaardspladsen til Vartou,
spurgte han venlig, hvorfor jeg ikke havde besøgt ham,
da jeg blev en Uge til, og da jeg saa svarede, at jeg
tænkte, det havde været ~en urolig Uge", svarede han saa
jævn og rolig: ~Xej den har ikke været urolig". Her
fik jeg nu hans Farvel og hans Hilsen til Wexe Is og
dampede saa om Eftermiddagen tilbage mod Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
