Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Rigsdagsvalget i Præstø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsdagsvalget i Præste-. 315
det danske Ord maatte aabenbar føres med Fynd og Klem,
ja det maatte have baade Næb og Klor, nåar det skulde
bide paa de lærde Herrer, der, med alle deres Finheder,
dog tit har ligesaa tyk Hud paa deres Øren, som Bonderne
har paa deres Næver, saa til nogenlimde at faa et saa
dant dansk Ord indfort paa Rigsdagen, maa der saadan
en gammel Staabi som Nikolaj Frederik Severin Grundtvig,
der seiv har gaaet i den sorte Skole. . . . Se, han kan da
ikke blot snakke Pluddervælsk med de Lærde, men han
kan og tør dog ogsaa gjøre lidt Nar ad Pluddervælsken og
al den Visdom, deri stikker, og han kan snakke Dansk,
saa alle danske Folk baade fra Sjælland og fra Jylland
og seiv fra Slesvig kan forståa ham, og han er ikke
bange for at sige de Lærde lige i Øjnene, hvad han tit
har skrevet til dem og ladet trykke, at det er af Bonderne,
der ikke kan andet end deres Modersmaal, de Lærde
skal lære at tale Dansk, og nåar de rynker Xæse ad det,
da kan og tør han slaa dem med at sige: I tør jo dog
ikke nægte, at jeg taler bedre Dansk end I, og da Dis
ciplen ikke er over sin Mester, saa kan jeg ikke have
lært det af jer, men af mig seiv kan jeg heller ikke
have lært det, for saa var det jo heller ikke Dansk, og
saa forstod Bønderne mig ikke, saa kun fordi jeg har
lært det Danske, jeg kan, af de sjællandske og jydske
Bønder, se derfor er det, vi forstaar hinanden".
I denne Tone blev han nu ved at tale om „det
danske Ord -’ som trængtes paa Rigsdagen, ikke blot til
at vænne de lærde Herrer af med Pluddervælsken og sætte
Mod i Bønder- og Borgermænd, men ogsaa for at
slaa en forsvarlig Bom for alle de tyske og franske og
latinske Griller og faa Krigen til at gaa efter det
danske Folks Hoved og Hjerte, som den hidtil ikke
havde gjort, uden forsaavidt „vor kjække Ungdom har
slaaet ærlig til paa Tyskerne, nåar de bare fik Lov ;’.
Han havde hørt et Rygte om, at de ny ~Bondevenner"
skulde have sagt, han var ikke at lide paa, og dertil
svarede han, at „hvis de virkelig, som jeg dog nødig vil
tro, har sagt det, og hvis de, som jeg vil ønske, er
seiv at lide paa, da kjender de mig aabenbar ikke ret;
thi dels har jeg nu i fyrretyve Aar, som vitterligt er,
talt de danske Bønders Sag og aldrig ~gjort en Pung af
min Mund", og dels véd alle Sjællandsfarer saavei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
