Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og „Danskeren u .
340
kaldes Skole-Tvang, ja, jeg vedkjender mig det;
jeg vedkjender mig, at jeg ingenlunde anser det danske
Folk enten for Dyr eller for Vilde, saa længe de ikke
har lært Latin eller dog er blevne afrette de af En,
som nedstammer i første, andet eller tredje Led fra en
latinsk Skole me st er. Jeg véd meget godt, at der
endnu er Mange, som tror, at Staten er berettiget til
at tvinge og afrette alle Born, under Forudsætning af,
at de ellers vilde blive som Vilde, som Fæ, som Dyr,
vilde eller tamme, og jeg vedkjender mig den Overbe
visning, at det danske Folk af Naturen er saa mermeske
ligt som noget Folk har været, og man maa dog indse, at
der aldrig vilde blevet et menneskeligt Liv paa Jorden,
hvis der ikké havde været Folk, der, førend de blev af
rette de i Skolerne, havde følt og tænkt menneskeligt
og ej været som Dyr eller Vilde. Jeg vedkjender mig
denne Overbevisning, og jeg tror, at nåar vi kan gjøre
noget for at udbrede folkelig Oplysning og Dannelse,
da behøves der ikke saadanne Afretnings-Ans tal ter,
som Almue-Skolen har været, og hvorved sjelden vandtes
noget af den Dannelse og Oplysning, som er værd at nævne."
Ved Talen om Grundtvig paa Rigsdagen, skal vi
heller ikke glemme den mærkelige Yttring, at „hvad der
er Ret i Landet, skal afgjøres efter Folkets Retsbe
vidsthed, ikke efter nogen Theologi eller Filosofi, og
deraf ser da ogsaa Læseren, at Grundtvig maatte være
en varm Ven af „Jury-Indretningen" eller „Nævninge-
Retten", som man kaldte den, hvad vi alt for har bemærket.
I sin høje Alder (1860 ell. 62) omtalte han Folke-
Højskolen og Nævninge-Retten som to væsentlige
Lofte-Stænger for Folket.
Benævnelsen „Xævninge-Ret" er forovrigt ikke Grundt
vigs. Han fandt tvertimod paa den grundlovgivende Rigs
dag, at Ordet var i sig seiv utydeligt, saa man burde i
alle Fald sætte „Jury", som Navnet paa en kjendt Gjen
stand, i Parenthes ved Siden.
Et lidet, men meget betegnende Optrin paa Rigs
dagen Vinteren 1849 maa heller ikke fattes.
Det var den 9de Januar, at Frederik Barfod
lydelig forlangte Forklaring paa det pluddervælske Udtryk
„motiveret Dagsorden-’, da „Folket kjender ikke et saa
flant Ord".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
