Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Paa Kigsdagen og i „Danakeren".
særdeles Indflydelse, navnlig paa Troesfrilieds-Sagen
i Danmark, synes endog almindelig antaget.
Der udkom snart efter Slutningen af den grundlov
givende Eigsdag en liden Bog, som heder: „Den danske
Eigsdags Historie af L. K. D." Idet Forfatteren deler
Rigsdagsmændene i 8 Grupper, siger lian:
~Præsten Grundtvig og Oberst Tscherning danne
den første Gruppe. Disse sødskendlige Grundforskjellig
lieder — snart Fiender, snart Venner — lignede ogsaa
deri hinanden, at de, for at vi skulle benytte en anden
Hands Ord, „stode i Grunden over Partierne". Nærmest
tilhørte de vistnok begge det yderste Venstre, men Ge
nialiteten kan siet ikke underordne sig, den kan kim
underordne Andre sig."
Men Forskjellen mellem Grundtvig og de saakaldte
Liberale var den, at de sværmed mest for Magt-Forholdet
mellem Kongen og Flertallet paa Eigsdagen, medens
Grundtvigs Losen nu var „fællesßedste" i Folket,
som kim kan finde Sted, nåar ikke den Ene faar Lov til
at undertrykke den Anden, men Alle og Enhver nyder den
størst mulige personlige Frihed i sin Krecls og
Virke-Kreds. Eegjerings-Formen var for dem Ojemedet,
for Grundtvig var den kim Middel, derfor kunde han, uden
nogen Omvæltning i sin Tankegang, give slip paa Ene
volds-Magten med blot raadgivende Forsamlinger og snart
foretrække den indskrænkede Anvendelse af Konge-
Magten, nåar han saa, at det ikke vilde gaa med Enevolds-
Magten og de blot raadgivende Folkeraad, og derfor kunde
de ~liberale-Fo|rmmænd let finde, at der blev formegen
Frihed i Menneskets og Borgerens og især Arbejderens
daglige Liv og daglige Forhold, og derfor kunde det
ske, som Grundtvig udtrykte sig, at „de, der havde raabt
stærkest paa Konstitution, fandt, nåar de fik Magten, at
de seiv var en Konstitution".
For „fælles Bedste" og dermed for Fredens og Frihed
ens, den vi rk elige Friheds Skyld var det, han maatte
blive Hævder af den almindelige Stemmeret og ligefremt
Valg og blive den erklærede Fiende af et ~Penge
Stænge-Thing"*) til Kiv og Splid, til Ulempe, Lange
drag og Forhindring.
*) Et norsk Navn paa det danske Landsthing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
