Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Paa Rigsdagen og i „Danskeren a .
Sagen om baade Syges og Sundes legemlige Behov og
Forplejning i Felten. Tidlig liavde han ogsaa anket
over, at Hæren ingenPræster havde faaet, og han an
befalede som dygtige Mænd dertil de to, den fik: Fr.
Hammerich og Fr. Helveg, der nok seiv havde tilbudt
sig. At han afskyede den skinhellige Kommandering
til at deltage i Gudstjenesten, holde Bøn o. s. v., siger
sig seiv.
I Anledning af den nævnte Vaaben-Stilstand lige
ovenpaa Sejren (Fredericia-Slaget stod 6te og Vaaben-Stil
standen fornyedes Ilte Juli 1849), da man liavde over
ladt Holstenerne tii sig seiv med alle sine Midler til at
skade Danmark, overladt Syd-Slesvigs og Dannevirkes
Bevogtning til Prøjserne og Nord-Slesvig til en anden
fremmed Magt, jeg ved ikke hvilken, og var i Færd med
at lægge seiv Als og Ærø under en fremmed (prøjsisk
og engelsk) Styrelse, som Dane hæren skulde sætte i
Kraft — i Anledning heraf skriver Grundtvig:
. . „hvilken Fred en saadan Vaaben-Stilstand aabner
Udsigt til, behøver jeg ikke at sige Nogen, som har Øjne
i Hovedet. Meningen bliver dog, at SønderJylland,
seiv Als og Æro, skal gaa tabt for Danmark, Dansken
og Danskheden, medens de fremmede Magter skal afgjøre,
baade hvem der i Fremtiden skal beklæde Danmarks
Throne, og hvorvidt han tillige kan og skal være Hertug
i de selvstændige Hertugdømmer Slesvig og Holsten" . .
~Da Juli-Slaget har vist, at Holsten-Gottorperne med
alle deres Hjælpere kan ikke med Vold tilintetgjøre
det danske Folk og Eige, saa vil Tilintetgjørelsen, om den
nu indtræder, være det danske Folks eget Værk, altsaa
hvad man kalder et folkeligt Selvmord, som jeg hverken
kan, eller vilde, om jeg kunde, med Magt forhindre, men
som jeg dog i al Kjærlighed maa fraraade og bede Folket
alvorlig betænke sig paa".
~Jeg hører nemlig siet ikke til de saakaldte ~ strenge
Moralister", som kalder enhver forsætlig Udgang af Livet
et Selvmord og fordømmer den som Synden over alle
Synder, og jeg vilde, som sagt, aldrig med Magt forhindre
enten Enkeltmanden eller et Folk fra at lægge Haand
paa sig seiv, thi i alle Livets Kredse er det Lysten,
som driver Værket, saa hvem der aldeles har tabt Livs-
Lysten, duer kun til at dø, og bør have Lov dertil, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
