Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Ved Øhlenslægers Syttiaar og Død. Lidt om Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Ved Øhlenslægers Syttiaar og Død. Lidt om Ingemann.
men vi véd, det gjælder ej om Skjalde-Kongen, som er
salvet af Folke-Aanden; thi vi har set, at han mægter
ikke blot at skabe enkelte yndige Blomster, men at be
dække Marken med en Rosenflor, og vi kan sige det med
jævne og tydelige Ord, at nåar vort liflige, men længe
foragtede Modersmaal, som Skjalde-Kongen har æret og
forheiiiget, igjen throner som en Dronning paa Marken;
nåar det friske og kjække Folkeliv, som Aanden over
ham vakte og nærede, opblomstrer i det Fæde meland,
han saa inderlig elskede, og nåar det yndige Vennelag i
„dejligst Yang og Vænge, lukt mel Bølgen blåa", som
han saa mesterlig afmalede, istemmer den forklarede
Folkesang, hvis Grundtoner gjenfodtes i ham, da rejser
sig derved et levende Mindesmærke paa Kongegraven for
ham, som gjorde vel mod Folket, langt mere end vi kan
beskrive, men dog ej mer end der skal føles, mens Danne
kvinden har Hjerte!"
Især for dem, der kjender Gr.s Udtalelser om Øhlen
slæger i Krøniken fra 1812 o. s. v., er det i flere Hen
seender mærkeligt i „Danskeren" at læse Følgende af
hans saa billige Betragtning af Skjalden, hvori Grund-
Synet dog ikke er forandret:
„Selv opvokset i det 18de Aarhimdrede og, trods
min Forkjærlighed til Nordens Oldtid, engang aldeles
henrevet af Tidens Strøm til den mest aan dlose Betragt
ning af Menneske-Livet under alle Himmel-Egne, regner
jeg naturligvis ikke Sporene af samme Aarhundrede _og
dets Tankegang om Folkelighed og alle aandelige
Ting, der vistnok blev hyppigere og kjendeligere i Øhlen
slægers Værker, jo længere han kom fra Ild-Daaben*)
i Ungdoms-Alderen, thi da det paa ingen Maade for
mindskede Storheden af Skjalde-Kongens Aands-Gaver, men
kun Værdien af hans Gavmildhed, saa maa det ikke heller
formindske vor Glæde over den uskatterJiige Vinding, hans
Fødsel og Liv er for os og hele Norden, eller svække vor
Taknemlighed for et stort Skjaldeliv, der egentlig kun
havde den meget tilgivelige Fejl, at ville behage alle!
Det er nemlig en aldeles aandløs Betragtning af en saadan
Hoved-Skjalds Værd og Virkning, nåar man beregner
*) Man sagde, at baade Øhlenslæger og Grundtvig blev
som Skjalde debte med Aand og lid af Henrik Steffens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
