Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Ved Beseg fra „Granderne“ og fra Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Besøg fra rGranderne" og fra Tyskland. 373
tre Aar siden kommen til Norge, og Nordmanden fører
Talen hen paa ham*). Da siger Fruen til Grundtvig med
et mildt Smil: „Det var ham, Du saa brat gik fra!" —
Gr.: ~Ja, jeg blev saa grebet ved, at en Tysker skulde
op til den theologiske Lærestol i Norge." Nordmanden
mente, det var ikke saa farligt; Sandheden vilde vel netop
Tinde under Kampen. — Gr.: „Men I har jo Ingen at
sætte op imod ham!" Det mente dog nok Nordmanden
man havde og nævnte Wex els, men Grundtvig svarer
kort: „Nej, I har Ingen."
Mangfoldige Aar bagefter ihukom ogsaa den norske
Præst Grundtvigs gode Greie paa Bygders Beliggen
hed i Norge, da det, som rimeligt, var noget af det
Første, de kom til at tale om, paa hvilket Sted Nord
manden var Præst**).
Endelig mindes jeg fra dette Besog, at da Grundtvig"
fik et Spørgsmaal angaaende Konfirmant-Undervisningen,
sagde han blandt Andet til Gjensvar: ~Lære-Bøger i
Kristendom er nu egentlig U-Ting, og det Første, man
dermed har at gjore, det er: at se til at gjøre Bogen
uskadelig!"
Til samme norske Præst var det, Grundtvig sagde, at
med Hans Nielsen Hauge vaagnede Folke-Aanden
heroppe.
Tidlig denne Sommer (1850) havde Studenterne i
„Havnen" (Kjøbenhavn) Besøg af Studenter fra „Lunden"
(Lund). Gildet stod paa ~Regentsen". Om Grundtvig
seiv var nærværende vides ikke, men meget sandsynligt
er det, da han til Gildet skrev følgende Sang, som, uden
for Lejligheden, næppe er trykt:
*) Dr. Kudelbach futøte (1847) Dr. Caspari op til Grundt
vig, men Grundtvig talte ikke videre med ham. Inge
mann var imidlertid tilstede og underholdt den Fremmede,.
den Stund, de var der. Gr. hilste høflig til Afsked og
ønsked lykkelig Eejse.
**) Da Herman Anker fra Sagatun (i 186 2?) omtalte den
samme Mand (Provst C. Wulf i Trøgstad), var det med
et lidet Spørgsmaal, om Grundtvig kunde mindes ham. „0m
jeg kan mindes ham!" svarer Grundtvig, som Noget, det
var en Urimelighed at tvivle om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
