Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Darsskeren". 375
Paa Rigsdagen og i „Danskereir\
il.
„Stænder-Tiden er forbi, Folke-Tiden skal komme!"
Disse Ord, optagne fra Grundtvig seiv, danner for Største
delen Grundtonen i hvad lian i denne Tid talte og skrev
om de indre Forhold i Danmark til „fælles Bed ste".
„Folke-Tiden skal komme!*’ det var et S}Tn, som mægtig
maatte oplive al hans Kamp mod Afguderiet med det sten
døde Begreb „Staten", som Xoget, der, efter de ~Opl
ystes" Mening, var anderledes værd at tåge Hensyn til,
end Folket, denne „Vrimmel" med de mangehaande Til
bøjeligheder, som kun forsaavidt er at agte paa, som „In
telligentsen" og Rigmændene maa se til at holde den
under et stadigt Formynderskab. „Folke-Tiden skal
komme!" det Syn maatte ogsaa oplive hans Bestræbelser
for at oplyse Forholdet mellem Folket og dets Em
bedsmænd. Og hans Tanker herom lære vi bedst at
kjende gjennem et Stykke i ..Danskeren", som har til
Overskrift: „ Alm en-P en si on eringen ogDaare-Kisten*)
i Danmark", og hvoraf vi snart skal levere et. Brud
stykke til Prøve,
At Landet havde altfor mange Embeder var Xoget
Grundtvig allerede langt tidligere havde paapeget, f. Eks.
i,,Nordisk Kirketldende" 18 36, hvor han skrev om ~0 ffer
og Akcidentser", i Anledning af, atPræster havde fundet
Offringen paa Alteret at være en Uskik, og hvor Grundt
vig da lyste op for Folk, at det var en anderledes stor
Uskik „at forvandle Folkets frivillige Gåver til
tvungne Afgifter". Denne Overtallighed af Em
bedsmænd fremhævede han ogsaa nu med Styrke baade
i ~Danskeren" og paa Rigsdagen og paapegede to
Grunde, fra hvilke den hovedsagelig skrev sig, og den ene
var naturligvis Attraaen efter de visse Levebrød og
den anden Betragtning af „ Staten"**) som én for Folket
*) Han havde faaet et navnløst Brev, der viste ham til
G-ale-Huset (Bistrup) med hans Bigsdags-Tale mod den
overhaands Pensjonering.
**) Nuomstunder begynder man vel at sige „Samfundet"
istedpnfor ~ Staten", men Na v n ene gjør naturligvis siet
intet til Sagen, nåar ikke Livs-Opfattelsen bliver gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
