Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „L>anskeren". 387
helm Blom", som faldt ved Isted i Morgenstunden" om
Sejers-Torsdagen, og som begynder:
„Søn af Vennen fra de unge Dage,
Mine Sønners fuldtro Ungdoms-Ven!
Intet Suk dig kalder nier tilbage
Til din Plads blandt ægte Dannemænd;
Fremmerst gik du i vor Kamp for Norden,
„Fremad" var dit sidste Ord paa Jorden!-’
Det andet var over ~Emesto Dalgas", italiensk
født, men af en dansk Moder, og som begynder:
rßarnefødt i Laurbærlnnden,
Med G-uldæblerne i Skjød,
Med et Sejers-Smil om Munden
Her du fandt din Heltedød,
Var det ej for Vuggen sunget,
Synges det ved Graven dog:
Grladere har ingen svunget
Sværdet under Dannebrog!" ..
Og med det samme skal medtages en to—tre Vers.
over „Ernestos" Broder, den unge Måler Carlo Dalgas,
der faldt om Nytaarsaften 1850 paa Forposten ved Mølh orst.
Han blev ved Isted haardt sa aret. Lund by, som Gr.
nævner i Kvædet, var ogsaa Måler.
~Haand i Haand med Sønner mine
Vokse op jeg saa med Lyst
Ungersvende favre, tine,
Tindrende med lid i Bryst,
Blomstre endnu mine egne,
Skal jeg glad dem atter se,
Tidlig alt dog maatte segne
Kjække Ungersvende tre.
Kjærlig mindes skal de Kjække,
Konsten blødte først og sidst,
Fandt imellem Od og Egge
Kun til Lysglimt stakket Frist:
Lundby tungt det var at miste
Ved den bratte Offerdød,
Dalgas kjæmped med de Sidste,
Maled Nytaarsaften rød!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
