Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Kigsdagen og i „Danskeren". 403
end Dansk, end sige da, nåar man kan lidt Svensk og
Islandsk til, som vi jo bør, og meget let, nåar vi seiv
har lært det, kan lære dem af vore Born, der har Lyst
og Nemme, følgelig alle dem, der virkelig kan have Oavu
deraf. Havde vi derfor kim seiv en Tus in de del af den
Oplysning og Ettertanke baade om det udvortes og ind
vortes Menne ske-Li v, som man kan opnaa, uden at
kunne noget andet Sprog end sit danske Modersmaal og
uden at have læst en eneste tysk Bog enten i Grundsproget
eller Oversættelse, og blev denne Oplysning og Ettertanke
daglig almindeligere hos hele Folket og rigere i liver op
voksende Slægt, da behøver man ingen Spaamand at være,
for klart at kunne forudse og dristig forudsige, at seiv
tyske Professorer, nåar de havde lært lidt Dansk,
eller blot lagde sig lidt paa Kundskab om, hvordan vi
stilede vore Sager i alle Henseender, skulde højlig for
undre sig over den levende Sammenhæng, der var i vor
Tankegang, og den Klogskab, hvormed vi vidste at behandle
alle virkelige Ting og Livs-Forhold, skjøndt vi efter den
højtyske Filosofies himmelske eller dog næsten him
melske o: højluftige Maalestok, horde mere til Fiskenes
og Fuglenes end til de eneste rette Menneskers o: Tysk
ernes Slægt!"
Ved at nævne ~nordiske Bøger- mindes jeg om, at
Grundtvig i 1850 anmældte en Bog „Vor Tids Ungdom"
af Lægen Dr. Hvasser i Upsala, hvis Bog om Ægte
skabet han ogsaa fandt „lærerig", og „den’ Ungdom, vi
egentlig havde noget at haabe af*) — skrev Gr. i sine
*) Om den scakaldte „akademiske Ungdom" i Europa skrev
lian, at den ~til Jævnshold delt mellem Svir og- Sværm og
Dødbideri sædvanlig tilsætter sin Smule Livlighed og gaar
i Staa, saa det er kun Enkelte, der, især nåar Højskolen
ligger i Hovedstaden, blander sig med den egenlig balstyrige
Ungdom, som vokser op paa Gaderne, i Værkstederne og
tildels i Skriverstuerne." Denne sidstnævnte („den balsty
rige Ungdom") var det, man ~i Henseende til det borgerlige
Selskabs og hele Menneskelivets voldsomme Forstyrrelse"
kunde have at frygte for.
For Kjendere af Hvassers Bog skal jeg tilføje, at
Grundtvig ikke i den Grad som Lægen kan skrive det
paa Ko-Kopp ernes Regning, at vi nu har en raskere,
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
