Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1850—Marts 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Særskilt fra Rigsdagen 1850 —Marta 51. 415
enten ti! et Folks Gavn eller til clets Glæde" . . . „det
felger af sig seiv, at jeg maa ønske den formindsket, ja,
at jeg maa ønske etlivert Samlag, sterre eller mindre i
Landet. langt friere og selvstændigere Stilling". Men
Forslaget i sig seiv var han ikke fornøjet med, da han
fandt, der var et for kimstigt Maskineri deri, og det
Allervigtigste, Grundtvig udtalte, var, at Forhold i
Hverdagslivet maatte være fri for enhver Indbland
ing a f iovgivende Myndigheder, enten den udgik fra Re
gjering. Rigsdag eller fra Kom mune-Styr eise; eller
med andre Ord: han hævdede den personlige Frihed
med Kraft ogsaa ligeoverfor Kommunens Myndighed.
Forslaget vilde inddele Landet i 5 Landkredse forst,
og saa i Sognekredse derunder. Da en Taler havde
anket over, at det (Forslaget)-vendte Øjet fra Amtmænd
øg Bisper i denne Sag, mente Grundtvig, at — „de —
fortjente det ikke bedre".
Da en Straffelov var under Behandling, sagde Grundt
vig først: ..Jeg anser vor Straffelovgivning og vort hele
Straftevæsen fur en saa beklagelig Ting, men tillige for
at være af et saadant Omfang, at det aldeles ikke nyttede,
om Xogen, og allerin indst peg som Ikke-Jurist, vilde prove
paa endog kim at fremstille det, jeg allerførst og fiem
mest maa have derimod, og de. Ønsker, jeg paa Menneske
lighedens og Folkelighedens Vegne maatte nære om. at
der maatte rettes noget derpaa. Jeg rejser mig derfor
egentlig blot for paa den ene Side at anbefale det Ænd
ringsforslag, hvorved det i det mindste indskjærpes dem,
som forestaar saadanne Straffe-Anstalter, at de ikke har
Lov eller Ret til at gjøre hvad de vil med de arme
Mennesker, som er overladte til deres Vilkaarlighed,
og paa den anden Side for at udtrykke min højeste" For
undring over, at den ærede Justitsminister tinder det
altsammen ypperligt . . . der er vistnok en stor Forskjel
paa, hvorledes Mennesker er; der kan være de Forbrydere,
med Hensj-n til hvilke der vistnok maa indrømmes dem,
som skulle paase saavel deres Xærværelse, som deres dog
nogenlunde ustraffelige Opførsel, al mulig Frihed i Behand
lingen; men nåar vi tænker paa, hvilken Blanding af Men
nesker det er, som saaledes alle paa én Maade overlades
til en Bestyrelses eller enkelte Bestyreres Vilkaarlighed,
da maa vi vel grue lidt". . . I Slutningen af Talen ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
