- Project Runeberg -  Biskop N.F.S. Grundtvigs Levnetsløb : udførligst fortalt fra 1839 / 1 /
419

(1882) [MARC] Author: Hans Brun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1850—Marts 1851

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Særskilt fra Rigsdagen 1850 —Marts 51. 419
Tarv tiltager hos Agerdyrkerne, at det vistnok ikke
vil blive muligt at forbyde dem strengelig en saadan An
vendelse, som det jo maa komme an paa dem seiv,
om de linder fordelagtig eller ikke.-’
Med stor Kraft optraadte Grundtvig forresten ogsaa nu i
Troesfriheds-SagenogmodLovforslagene om „Pressens
Brug" eller i Trykkefriheds-Sagen. Da imidlertid
Grundtvigs frisindede Betragtning af disse vigtige For
hold dels er selvfolgelig og dels tiere vil blive omtalt, saa
skal her kim anmærkes hans Indsigelse mod Paragraferne
om Be spott el se af Religionssamfunds-Lærdomme og
Gudsdyrkelser. Idet han talte mod disse latterlige For
bud, anførte han blandt andet, at det var ~aabenbart
umuligt at skrive nogensomhelst taaleligKirkehistorie
fra hvilketsomhelst kirkeligt Stade, enten fra detevan
gelisk-lutherske, reformerte, romersk-katholske, baptistiske,
eller fra hvilketsomhelst man kunde uævne, uden at man
vil tinde, at der er dreven Spot med en eller anden Troes-
Lærdom eller Kirkeskik, og ligesom det ei* dermed, saa
ledes er det ogsaa med vore egne For handl inger, thi
hvordan skulde vi her komme til at tale frit om Forholdet
mellem den gamle Statskirke og den nye Fulkekirke
uden at der vilde falde Ord, som kunde kaldes Spot med
noget, som har været erkjendt enten som Troes-Lærdom
eller som Gudsdyrkelse. Det romersk-katholske Reii
gionssamfund er, saavidt jeg ved, anerkjendt og maa i alt
Fald blive det, dersom det ikke er det, og vi véd da nok,
at der er vel siet Ingen af os, som kunde komme til at
tale nærmere enten om Bjælder, som de bruger, eller
om Bil led-Dy r keise, eller om saa meget Andet, som vi
med ét Ord kalder Papisteri, uden at der maa komme
nogen Spot, som da ogsaa vilde overgaa i Rigsdagstidenden,
og jeg tror, at vore Forhandlinger herinde allerede har
vist, at idetmindste en Del af os tinder flere Levninger af
den papistiske Surdeig i den gamle Statskirke. som vi vil
have fejet. ud, og det kunde vi umulig tale om, og drive
paa. uden at der maa blive noget. som kaldes SporC Han
vidste heller ikke, hvordan det, fra den gamle Statskirkes
eller fra Folkekirkens Side, kunde skrives om aen bap
tistiske Daab. eller, fra den baptistiske Side. skrives om
vor Da ab, uden at der findes Spot deri. ..Det er ikke ander
ledes og har fra Verdens Begyndelse ikke været anderledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:48:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brunnfsg/1/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free