Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Grundtvig gjæster Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Grundtvig gjæster Norge.
min Mund, rejse hjem og sige med Sandhed, at jeg havde
set gamle Norge og fandt det meget vakkert, for det
smilte til mig, og jeg havde fundet Folket deroppe meget
snildt, for de tog ikke blot venlig og gjæstmildt imod
mig, men hørte ogsaa taalmodig paa mig. Dette er nu
altsammen meget godt, men man har dog ogsaa en Smule
Samvittighed, som ikke vil tillade, at man sejler over
Kattegat paa sine gamle Dage blot for en god Levemaade,
et mildt Øjekast og en behagelig Ørenlyd, og jeg har der
for sagt til mig seiv, at skjondt jeg ikke fik Held til, som
jeg af mange Grunde gjerne vilde, at komme herop i
Ungdommen, saa var det dog ogsaa godt Umagen værd
at komme herop i Alderdommen, at sige saaledes som jeg
nu kom, med Ungdommen til Ungdommen, (stærkt Bifald.)
..Det glæder mig, mine Herrer, at De finder, det var
dog igjen et godt Ord af en gammel Mund, men hvor
gjerne jeg end vilde, saa kan jeg dog ikke gjere mig
nogen Dyd eller Fortjeneste deraf, da Fordelen er aldeles
paa min Side, og de egennyttige Dyder, om de endogsaa
kan være andre til lidt Gavn, skal man i det mindste
være saa klog ej at rose sig af.
~Naar jeg nemlig trøster og glæder mig ved, at jeg
kom herop med Ungdommen til Ungdommen: med den
danske og svenske Ungdom til den norske, da mener jeg
naturligvis ikke blot detudvortesFølgeskab ogSelskab, men
især det indvortes, saa det er min glade Følelse, at den
Ungdom, jeg kommer med, har paa en Maade gjort mig
ung igjen med sig, saa jeg har Grund til at haabe, at
den Ungdom, jeg kommer til, vil ogsaa paa en Maade
gjøre mig udødelig med sig! (stort Bifald).
„Det var et forvovent Ord, vil De maaske tænke, og
det kan gjærne være, at der er lidt vovet i dei. for jeg
bar altid, ligesom de gamle Skjalde, været lidt Vovehals i
Munden, men saa meget er dog vist, at den Ungdom, jeg
kommer med, har gjort mig ung igjen, saavidt det lod sig
gjere, ved at vække min egen Ungdoms Minde, ved at
stadfæste mit Ungdoms-Haab og ved en underlig Meddelelse
af dens friske, overstrommende Livskraft, saa det forvovne
maatte ligge i mit vistnok dristige Haab, at den Ungdom,
jeg kommer til, skulde paa en Maade gjøre mig udødelig
med sig. Naar jeg imidlertid sagde „paa en Maade",
da aabner det jo ikke blot en Bagdør, som jeg ikke vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
