Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Grundtvig gjæster Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig gjæster Norge. 441
og god til Ords." Vor gamle Stiftsprovst Liungh, med
den korte Hals og de korte Ben (mere tyk af Klæde
plaggenes Mangfoldighed end af Fedme), med den brune,
lidt opstudsede Paryk, den lille krumme Næse og de
temmelig store Bakkenbarter højt op paa Kinderne, havde
nok været Student omtrent samtidig med Grundtvig, og
var saa glad i hans Personlighed, at han ikke lod ham
hindre sig i at gaa og stoppe hans Pibe. I ét Gilde,
gjort af Enkeltmand, var Grundtvig endnu, men det
var dog ~halv officielt", da det var Byens Borgmester
(Fougstad), som indbød ham, saavidt jeg mindes Torsdag
efter Hjemkomsten fra Eingerige. Her såtte han Wexels
i Forskrækkelse ved al den Portvin han, efter Wexels’s
Maalestok, nød under Maaltidet. Endelig hvisker Wexels
til ham: ~Det er Portvin, De drikker, vi Andre drikker
Eodvin." — ~Jeg véd det meget vel", svarer Grundtvig,
med et Tillæg som ~men jeg vil ikke blande" eller noget
Lignende. Wexels’s Frygt viste sig imidlertid he 1 ugrundet \
det kjendtes ikke — sagde W. siden — i ringes te
Maade paa Grundtvig, som tvertimod, da man kum ud,
foreslog en Tur omkring Slottet, hvori Wexels naturligvis
maatte indvilge. I Laget havde Grundtvig trutfet en
Ungdomsbekjendt i Statsraad Vogt, og havde i det Hele
været livlig ..oppe".
Om Udflugten til Eingerige skal jeg en liden
Stund lade Grundtvig seiv fore Pennen, (~ Danskeren" 4de
Aargang Nr. 26):
„Nu at tale om den berømte Udflugt til Eingerige,
da maa jeg straks bekjende, at nåar jeg tog levende Del
i den og glædede mig ikke blot et øjeblik ved den, men
glæder mig endnu og vil, saalænge ’jeg lever, tit glæde
mig over den, da var og er det hverken for den saakaldte
«Kongens Udsigt" paa Krog-Klevens Top, som jeg var
for magelig til at bestige, eller for den saakaldte’ ~Dronn
ingens Udsigt" paa Flakkebjerget, som jeg kun nod
meget flygtig i Forbigaaende, eller for noget af Alt, hvad
man sædvanlig kalder smukke Udsigter/ thi vel er jeg
netop som Skjald hvad man kalder en Nar efter smukke
Udsigter, men det er ikke de Udsigter, man kan opjage
enten paa Krog-Kleven eller paa Alperne, men dem, man
ligesaagodt kan have ved, efter Ordsproget, at blive paa
Sletten og rose Bjergene, som jeg gjorde forleden, da jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
