Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Grundtvig gjæster Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig gjæster Xorge. 443
milde Aftenlysning, hvor der egenlig var ingen Nat, og
hvor Blusset fra Gyrihougen blev mig Billedet paa
Norges Glands, der i Tidens Aftenstund skal skinne vidt
i Verden som en Bavn paa Bjergetind!"
Festen i Tandberg-Moen holdtes samme Onsdag
Aften, og Grundtvigs Vært i Præstegaarden var Provst
Lyder Brun. Jeg tror, det var paa Vejen hen til Birke
lunden, at Provsten og Professor Wel ha v en, som langtfra
var lavmælte Folk, kom op i en Ordstrid og lagde Ikke
Mærke til, at Grundtvig var kommen lige bag ved clem,
fer et „Naa, naa", fra ham gjorde Ende paa den lidt
heftige Trætte. I Tandberg-Moen fik Skjalden med sin
hvide flade Plysses-Hue, og med sin Merskums-Pibe, Plads
op paa en Kjæmpehoug, tætved der, „hvor Folke-Flokkene
af begge Kjøn havde lejret sig saa smukt paa Brinkerne
trindt om en lille Skueplads til Hallingdansen-’.
Mellem Talerne opstod nu her Xordahl Bruns Son
nesøn. den varmhjertede. virkelig veltalende Lyder Brun,
opløftede sin stærke Post og skildrede den aandelige Til
stand i Begyndelsen af dette Aarhundrede, da Grundtvig
frem st od, og det var ikke Mt for, at der saas Dugperler
i Øjet hos den Gamle: men da han rejste sig til Gjensvar,
var det naturligvis ikke det Kristelige, han her ligetil
dvælede ved; men vi lader atter ham seiv fortælle om sin
Stemning og Tale, hvor man, efter en af vore Aviser,
fandt, at ~de Ord, han talte fra Kjæmpehougen, var noget
at det smukkeste, han sagde i Norge":
~Man havde i Forbigaaende sagt mig, at her i Nær
heden mente man, gamle Sigurd Syrs Kongsgaard
havde ligget, og jeg vidste i alt Fald, den laa baade i
Norge og paa Ringe rige. og med ét stod da Snorre
Sturlesons mageløse Konge-Krønike med hele det
norske Folkeliv, som den ikke beskriver, men afmaler,
lyslevende for mig, medens Øjet ret med Velbehag dvælede
ved Kronen paa Værket, som er Hellig-Olavs Saga, og
da især ved Maleriet af Olavs Hjemkomst fra sin lange
og kjække Vikingsfærd, som altid har übeskrivelig for
lystet mig. Mindet herom vilde jeg med et varmt og dristigt
Ord fryde, hvor det fandtes vaagent, og vække, hvor det
slumrede, og hvis det lykkedes, da var det ikke blot
smukt, men lifligt, og hos mig seiv kan jeg føle, det lyk
kedes, for jeg maaler altid den Livskraft, der vaagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
