Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Grundtvig gjæster Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig gjæster Norge. 445
af lians Embedsbrødre anmærket, at Ordet om Bøn derne
som Smaa-Konger sagtens vilde misforstaas i Kristi
ania som om han lykønskede Norge til det ~Bonde
Regimente", sagde Émbedsbroderen, som han fandt, vi
havde alt mere end nok af, og det gav Grundtvig Anled
ning til følgende Udtalelse i „Danskeren", da han kom hjem:
. . . ~da man misforstaar Ord. som der er siet ingen
Ting i, saa er det højst rimeligt, at ethvert Ord, som der
er meget i, vil blive mangfoldig misforstaaet, men hvem
der ikke kjender Forskjel paa Folke-Aandens Sætte-
Konger og selvraadige Tyrann er, dem er det umuligt
at tale til eller med om folkelige og borgerlige Ting uden
grovelig at misforstaas, og for hvem, der kjender denne
Forskjel, vil det, især i Norge, hvor der siet ikke er
andet end Embedsmænd, Kjøbstad-Borgereogßønder,
være soleklart, at hvor farligt end Herredømmets Over
gang fra de Første til de Sidste kan og, under Mangelen
paa folkelig Op lysn ing, maa være, saa er denne Over
gang dog aldeles nødvendig, nåar Folkeligheden skal
sejre og Rig et blomstre, thi hvor übehagelige, ja, hvor
utaalelige for en saa myndig Stol-Konge, som Hellig-Olav,
end saadanne bondeklædte ..Nisse-Konger’ som Erling
Skjalgsen paa Sole, der lod haant om Jarle-Rangen,
maatte være, saa stod og faldt dog aabenbar Norges Lykke,
Glands og Ære med saadanne kongelige Bønder og folke
lige Tillidsmænd og vil fremdeles staa og falde med dem,
saa der er intet godt Raad uden at vække den konge
lige Højmodighed hos Norges Døler og klare dem
deres store Kala til, ikke blot at raade liver i sin Kreds,
men ogsaa at tænke og føle, at fær&es og at gavne
kongelig! 1’
Og lidt efter skriver han:
„Hvorfor mener man vel, at norske Bønder vandrer
ud i Hobetal og stræber med stor Besværlighed •at vinde
sig en ny Hjemstavn paa hin Side Verdens-Havet, hvortor
uden fordi intet Kong eli gt kan trives i Klemme, og fordi
Grund-Følelsen hos Norges Bønder er endnu den samme
som hos dem, der i Harald Haarfagers Dage fulgte
Ingolf og Gange-Rolf til Island og Normandi, for
om muligt, der at tinde den fri, den kongelige Stilling,
Iver i sin Kreds, stor eller lille, som de savnede i gamle
Norge, hvor Stol-Kongen var blevet Tyran, før han seiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
