Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Grundtvig gjæster Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig gjæster Norge. 447
Grids Kjæiiighed, om dens Krav i Loven, som siger:
Gjør det, sa a lever Du! om det syndige Menneskes
Uformuenhed til at opfylde Kravet og dets Trang til den
nye Kjærligheds-Aabenbaring med F o ri ø s n in g e n i K ri s tusr
og om, hvorfor det falder vanskeligt ret at tro paa denne
Guds Kjærligheds-Aabenbaring, og det var ..fordi vi tatt es
saa stor en Kjærlighed i vort eget Hjerte-. Jeg mindes
ogsaa, at han sagde, at det er kim i Lyset fra Guds
Naade, vi kan angre vore Synder, — og lian ønskede til
sidst Rødfæstelse og Grundfæstelse i Guds Kjær
liglied i Kristus Jesus.
I Forbønnen ~for gamle Norge" bad han, at Gud
vilde velsigne det og lade det ~saavidt muligt ligne Dit
eget Rige", som vi véd, Apostelen her betegner som Ret
færdiglied, Fred ogGlæde i Aanden, og da vi nu li verk en
kan retfærdiggjøre eller omskabe hinanden, saa faar
vi nok i Rigerne af denne Verden istedenfor ~Retfærdigh
eden" helst sætte, som Grundtvig i Xorges-Hilsenen: Fri
lieden, og Friheden indeslutter aabenbar ogsaa at
„Retten har sin Gjænge", saa den Ene faar ikke Lov til
at gribe hindrende ind i den Andens Virksomhed og i
lians Maade at være paa, nåar han ikke brager Told
mod Andre.
Da vi kom ud af Kirken. mødte jeg en ung Kvinde,
der ikke kjendte synderlig til Grundtvigs ..Anskuelser’,
men udbrød nu: ..Hvilken sed Mand, Grundtvig dog er!"
og Wexels sagde: ~En liver Kristen maatte nnde den
Præken opbyggelig.-’
Efter Guds-Tjenesten blev han (af Stang?) indbuden
til i Statsraads-Logen at overvære Storthingets For
handlinger om Jødernes Adgang til at bo i Norge;
sit Ord i Kirken om Troes-Friheden fik han hore paa
beraabt i Nor ges Th ing sal af Rektor Holmbo, og saa
traf det sig da: netop und e r Besoget af Friheds- Kjæm p e n
fra Danmark aabnede Norge sig for Jøderne!
Et Sørgebudskab modtog han heroppe samme Dag fra
Danmark: Budskabet nemlig om hans inderlig kjære Ven
og Discipel, Præst og Seminarie-Forstander Ludvig
Kristian Miillers Død, Forfatteren af — blandt meget
Andet — Danmarks Historie, som før berørt, og af
den store Bibelhistorie, med et kirkehistorisk Tillæg,
som liver Lærer i det Fag, som duer noget. vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
