Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Efter Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Hjemkomsten. 451
al den Frihed, Ejendommelighed og Selvstændighed, som
de unde og- ønske sig- seiv". ... Og senere:
„Hvor klart det endnu staar, og har alt længe staaet
for mig, at Norges borgerlige eller saakaldte politiske
Skilsmisse fra Danmark og Forbindelse med Sverrig var
uundgaaelig nødvendige, nåar den farlige Misundelse skulde
nodes til som Heksen Th øk at skjule sig i en Jettestue,.
og nåar den lange, ved fælles Skyld og Fremmedes Hjælp
forbittrede Tvist og Trætte om Formandskabet i Norden
skulde udjævnes, saa lagde dog denne Begivenhed aabenbar
for Øjeblikket nye Hindringel* ivejen for Nordens Enig
hed, som der hørte mer end én Menneske-Alder til at
bortrydde baade i Danmark og i Norge, og som vi
endnu i alle tre Eiger har at bekjæmpe, saa ethvert godt
Varsel, end sige da et saadant Kjæmpeskridt, som detr
vi gjorde nys, fra Kjøbenhavn og G-othenborg til
Kristiania og Tanberg-Moen, maa være os kjærkom
ment og dyrebartI’.
~For ej her at tale om det meget Sørgelige, som i Dan
mark maatte forvindes, forend Folke-Hjærtet kunde
forsone sig med den, som det syndes, grusomme Sønderriv
else af hvad der ej blot var kaldt, men ogsaa elsket som et
Tvilling-Rige, saa er det klart, at der i Norge ved
den hovedkulds Udskiftning af det firehundredaarige Fæl
lesskab med Danmark om Konge og Ho ved st ad, om
Kirke og Skjaldskab, om Hojskole og Læseverden,
og seiv om Skatkamret, Gjælden og andre saadanne
Ting, som alle ordentlige Folk med Rette helst vil have
for dem seiv, ved denne Udskiftning maatte ikke blot op
staa mange Mistanker om Forurettelse, som, grundede
eller ugrundede, vilde for Øjeblikket omtrent virke ensr
men maatte ogsaa i mange Henseender føles en vis Tomhed,
som intet Folk har Lyst og som det norske Folk hverken
havde Lyst eller Grund til at tilskrive sig seiv, men som
det dog ikke uden Aarsag frygtede for. vilde af de Frem
mede blive lagt dem til Last. og seiv hos de nordiske
Grander betragtes og omtales meget tvetydigt. Heraf
rejste sig Norges bekjendte Frygt for borgerlig at sam
mensmeltes med Sverrig og for aandelig at sammen
regnes med Danmark, en Frygt, der vistnok var meget
overdreven, men var dog efter Omstændighederne uund
gaaelig. og var kim overdreven, fordi der hvilede Skatte
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
