Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Til Ludvig Kristian Müllers Eftermæle - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Ludvig Kristian Miillers Ettermæle. 459
Mundens Ord for ham var Liv og- Aand,
Blev ved nam og- Liv for mange Sjeele,
Med Guds Ord hans Sjæl er i Guds Haand,
I vor Mund er Liv hans Ettermæle!"
Paa Rigsdagen og i „Danskeren". IV.
(..Danskeren- ender.)
Efter Hjemkomsten fra Norge fortsatte han i
~Danskereir’ Storkvædet, vi før har omtalt: ..Skjalde-
Livet i Danmark", der falder i tre Afdelinger. Den
anden Afdeling handler især, maa vi vel sige, om den
„Danske Havfrue": om Hjertet og Kvindeligheden, men
den tredje især om Aandslivets Kaar og Kampe og der
med ogsaa om Frihedens Værd og Xødvendighed. Her
findes saaledes det tidt omtalte og navnkundige Vers afham
„Jeg længe har gyset
For Friheds Misbrug,
Til Livet og Lyset
Jeg ret kom ihu,
Med hele Misbrngen
Fra Skabelses-Ugen
Og alt til den yderste Dag.
Thi han, som det kunde,
Paa Ålmagtens Stol,
Af Had til det Onde
Ej slukked sin Sol,
Men ude og inde
Han lader den skinne
For Onde og Gode iflæng.
Thi ellers i Mørke
Det Gode gik tabt,
Og da blev til Ørke
Det Skjenne vanskabt,
Langt heller den Milde
Da taale det vilde,
At Lys blev som Livet misbrugt." .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
