Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsrtagen og i „Danskeren
464
„Det være langt fra mig at sige, at de danske Præster,
Jurister og Skolemestre, som i Danmark skulde gjøre
Kirkens, Statens og Skolens Gjerning, har været haardere
ved Menneske-Livet, altsaa igrunden umenneskeligere end
andre Præster, Jurister og Skolemestre, da de tvertimod,
sa a vidt de var danske, maa have været meget menne
skeligere, men dels liar Danskerne ogsaa i denne Hense
ende maattet lide meget af Hjemtyskeriet, og dels ei
det begribeligt nok, at nåar det saakaldte Kirke-Samfund,
borgerlige Selskab og Skolevæsen var bag vendte og
derfor mere tærende end nærende for Menneske-Livet,
da maatte det sædvanlig gaa de Danskere, der skulde
være Præster, Jurister og Skolemestre, ligesom de andre
Danskere, saa de fandt, der var lidet eller intet, man
kunde gjore med For noj eise uden at spise og drikke,
nåar man kunde faa noget, der smagde godt, og at den
Fornojelse trængde man’ haardt til for at doje alt det
andet,’ saa ved „at leve godt-; kunde man fornuftigvis ikke
forståa andet end tii Jævnsbold at ..spise og drikke
godt." . . .
..Kommer man til, hvad man kalder ..Kirkeir’
i Danmark, da finder man en forstyrret Levning af
den romersk-katholske Pavekirke, der rigtignok kaldte
sig kristelig, men vilde dog, tvert-imod Kristus,
have sit Rige af denne Verden, og stræbde at gjen
nemføre den aabenbar ukristelige Grundsætning, at
Kirken var ikke til for Menneskets, men Mennesket
for Kirkens Skyld, og Kristendommen skulde ikke ud
tales og bekjendes, fordi den troedes, men skulde forud
sættes troet baade hos Læg og Lærd, fordi den præk
edes og bekjendtes, om den endog kun prækedes for
Kost og Løn og bekjendtes af Frygt for Tugthuset, .. .
. . . ~Kommer vi demæst til, hvad man kalder Staten,
da ligner den mest et nedfaldent Stillads, som har været
opfort af tyske Haandværksfolk, halv i jødisk halv i
romersk-kejserlig Stil, uden at man egentlig kan spore
nogen anden Hensigt med Bygningen end at give Haand
værksfolkene noget at bestille og noget at fortjene, og at
have hvad man i den store Verden kaldte en .ordentlig
Stat". To folkelige Sidebygninger ser vi nok, den ene
„Naade-Sekretariatet" og den anden ..Bonde-Stotteir’, men
dels passede ingen af dem til Stilladset, og dels trængte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
