Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskeren u . 469
opløse mer end sig seiv. opgive Danmarks Riges Selv
stændighecl og kuldkaste dets fri Forfatning."
(Formanden afbrød her Taleren, i det han mente,
at man ikke maatte forudsætte Muligheden af, at et
Ministerium kunde faa isinde at kuldkaste Forfatningen,
da det jo vilde være ~Højforræderi" (Landsforræderi.)
Grundtvig svarede, at ~hvad Ministrene efter
Grundloven kunde an kl a ges for, maatte de ogsaa for
udsættes mulig at kunne begaa", og vedbliver):
~Det er en Kjendsgjerning, at Danmarks Folk, som
længe ikke ret har vidst, om det var kjobt eller solgt,
nu er nærved at tro, at det er solgt, Ministeriet tier,
Ministeriet tier haardnakket; seiv da Rigsdagen forsamledes,
seiv da Finantsloven blev forelagt, mæledes der ikke et
Ord om Rigets Stilling, ikke et Ord om den Forvandling,
der dog vist er foregaaet med Ministeriet, siden vi var
her sidst, en Forvandling, saameget vigtigere, saameget
mere trængende til Oplysning paa Rigsdagen, som jo,
idetmindste efter Aviserne, ved denne Forvandling den
eneste Minister, der havde Ord for frie og folkelige
Sympatier, er udskudt eller dog udtraadt, og som der jo
i hans Sted er indfort eller dog indtraadt en Minister, der
ikke engang, saavidt jeg véd, seiv har villet anses for
hvad vi kalder folkelig og frisindet, ja en Minister,
som det hele danske Folk, saavidt jeg véd, i 1848 fandt
og kaldte ut aal elig, og som altsaa næppe nu kan sidde
midt i Statsraadet, uden at anses for at være Sjælen
deri, neppe kan være kommet til Sæde der, og endnn
mindre være blevet varm i Sædet, uden at lians Anskuelser
maa anses for at være de herskende.
~Under disse Yarsler, og mens de eneste, vistnok urene,
Kilder, hvoraf vi kunde ose nogen Underretning eller For
modning om v ort Ministeriums, vort tause Ministeriums
Fødsel, Vækst og Yirksomhed, var de tyske Aviser, kom
der, Aftenen før Rigsdagens Aabning, en Artikel til
syne i den Berlingske Avis, som kun lignede én af to
Ting: enten et aldeles slesvig-holstensk, absolutistisk
Ministeriums Program, eller en bidende Satire paa et
saadant Ministerium.
~Artikelen lød nemlig, som vist hele Folkethinget védr
paa, at det danske Folks Ønske, Mening og Vilje siet
ikke kunde have noget at be ty de, hvor det gjaldt om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
