Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Paa Eigs lagen og i „Danskeren".
Ved Jette-Kløgtens Overhaand.
I Verdens Løb dog Sol nedgangen
Staar aldrig mere op igjen,
Men skjænkes knn i Mindesangen
Et Efterskin, som mat dør hen.
Ej mer jeg sværmer for de Døde
I Kjæmpehøj og Bogstavskrift,
Kun Mos er Bautastenens Grøde
Og I)rab dens eneste Bedrift,
Og alle Pennens Underværker
Fra Zions Top til Heklas Fod,
De største Aanders Mindesmærker,
Paa Aandløslied ej raade Bod,
De bedste Døde under Solen
Ej skjænke kan af Liv en Gnist,
Om end man sværger paa i Skolen,
At „Aand og Liv" de er forvist!
Jeg kvæder nu om Livets Kræfter,
Som røre sig den Dag idag
Og røre skal sig end heretter,
Mens Hjertet banker Slag i Slag.
Nu tør jeg sige, ej jeg farer
Med Skyggeværk og Sværmeri,
Om Livet end sig aabenbarer,
Saa Haand kan ej faa Hold deri,
Thi aabenbarer ej sig Livet,
Med Lys og Varme og med Kraft,
I Ordet, som det os er gi vet!
Og har blot før det Virkning haft?
Er ej endnu i vore Munde
Det Tankens Lys og Hjertets Lyst,
Og gik ej Slægtens Liv tilgrunde,
Naar mer der ej var Ord og Røst!"
Og saa kommer hans dejlige Udsang om det store
og det lii le Ord, hvoraf vi skal medtage:
„Det store Ord som Bjergets Fugl
Fra højen Sky slaar ned i Dalen,
Det lille Ord i Løvtags Skjul,
Det fiøjter sødt som Nattergalen.
Det store Ord gaar ud paa Rov
Og kan de Stærke overvinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
