Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - I „Dansk Kirketidende“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 I ~Dansk Kirketiflende".
neske vedblev at være mulig, og denne Mulighed var
det, som blev en fukt Virke lighed, da i Tidens Fylde
Guds-Ord et blev Kjød og opslog sin Bolig hos os". . .
Og, kort at sige, lærte nu Grundtvig, at der nødvendig
maatte være saamegen Lighed mellem Guddoms-Livet og
Menneskelivet, at Om ven deise og Tro blev mulige, og
saamegen Lighed, som var nødvendig for at Gjenfødelsen
og Fornyelsen efter Guds-Billedet i Kristus blev virkelige.
Om Guds-Billedet sagde han forresten ogsaa, at
„strængt tåget er Guds Billede, som Skriften siger, det
evige Gud doms-Ord, som guddommelig udtrykker Gud
og alt, hvad der er i ham, og er den levende Sandhed i
egen Person, Gud-Faders en båar ne Søn, saa vore første
Forældre havde ikke Guds Billede i denne Mening, men
var kun skabte deri, ligesom Ordet i deres Mund:
Menneske-Ordet var ikke ét med Guds-Ordet, men
kuu skabt deri og skikket til at foren es dermed".
Latterlig kalder da Grundtvig ogsaa de Skriftkloges Paa
stand, at Guds-Billedet hos det nyskabte Menneske (Adam
og Eva) var al den menneskelige Fuldkommenhed, der
først ved hele Menneskets Levnetsløb kumle opnaas, men
det i Guds Billede skabte Menneske standsedes i sit Lob,
som sørgelig afbrødes ved Synde-Faldet, medens der
dog vedblev at være en Vekselvirkning mellem Guds-
Ordet og Menneske-Ordet indtil Tidens Fylde, da Guds-
Livet og Menneske-Livet atter fandtes forenede i Guds
og Marias Søn, i hvem der er Oprejsning og Gjenfodelse
og Fornyelse og i hvem altsaa det faldne Menneske be
gynder et nyt Levnetsløb til Optagelsen i Guddoms-
Herligheden. Her ser man med det samme, hvor langt det
var fra Grundtvig at tilsidesætte Helliggjørelsen, skjøndt
lian fik Skinderaf, fordi han vented den hvtuken af Loven,
af Bibel-Sprog eller af Menneskets egne Gjerninger,
men jo ældre han blev, ventede han den altid mere ude
lukkende af Herrens egne Gjerninger gjennem hans egne
Indstiftelser: den hellige Daab og den hellige Nadver.
Men ligesom Kristus-Livet, som vi har set, for at
kunne meddeles os, modtages og forplantes hos os, har et
menneskeligt Hus-Liv til sin Betingelse og Forbe
redel se, ligesaavel véd vi, at Grundtvig lærte, at det har
et menneskeligt Folke-Liv til det Samme, til sin Be
tingelse og Forberedelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
