Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Den fri Folkekirke og oplyste Kristnes Forbliven deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 Den frie Folkekirke.
nes Frihed, som jeg seiv i min Ungdom har været Vidne
til ogsaa her i Norge, men det nye er for det meste Al
muens Frihed til at søge, hvilken Præst, den vil, og
Retten til at kalde en anden Præst, om man saa vil.
Forresten er det som sagt kim Loviæstelsen af den i
det virkelige Liv saa længe alt fornen udøvede Frihed,
som er det nye, Grundtvig kræver, — og ..upraktisk"
kan man da umulig kalde et Forslag, der kun vil have
lovlig stadfæstet hvad der ikke blot harværet praktiseret
gjennem lauge Tider, men kan ogsaa ..praktiseres- an
derledes i Fred og Ro, end Forholdene kan udvikle sig
under gjensidigt Had og Misnøje mellem Præst og i det
mindste en stor Del af Soguekredsen, og under den Tvang
paa Ordet, hvorunder man allersikkrest skaber sig en
uærlig Forkyndelse.
Grundtvigs Forslag, som jeg her skal fremsætte det,
med dets Begrundelse, er uddraget af to Afhandlinger i
~Dansk Kirketidende" i Vinteren 1854: ..Hvordan er
levende Kristendom stædt i den saakaldte danske
Folkekirke?" og ..Præste-Friheden i den danske
Folke-Kirke".
Det er ved Spørgsmaalet, om oplyste Kristne nu
omstunder kan vedblive at være i Folke-Kirken, at han
sætter det i hans Øjne afgjørende V ilk aa r, at „ Folke-
Kirken istedenfor at frede om Tvangs-Kirkens Lev
n ing er, vil ren se sig fr a dem og uddanne sig til en
fri Oplysnings- og Opbyggelses-Anstalt for hele det
danske Folk.-’
Hertil, siger han, hører fornemmelig to Ting:
1. ~At Præsterne ikke mere bindes til nogen Alterbog
eller Psalmebog, eller til nogen anden Lære-For
skrift end den hellige Skrift, som de bedst kan for
ståa eller forklare den."
2. ~At alle Folke-Kirkens Med 1 emmer 1 o ses fra Sogne
baandet i heie dets kirkelige Udstrækning, saa de
Mt kan betjene sig af hvilkensomhelst Præst i
Folke-Kirken, de vil, ved alle saakaldte kirkelige
Handlinger."
Som enSelvfølge sætter han tillige: ~At ogsaa Præsterne
iøses fra Sogne-Baandet, saa de er ligesaaliut forpligtede
til at meddele Sognefolket Sakrament er ne som Sogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
