Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1851—52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 Særskilt ira Rigsdagen 1851—52.
maal, om han virkelig tror, at man ved at paaberaabe sig
Krigsartiklerne afgjor Sagen, nåar der spørges om,
hvorvidt Tjenesten i Hæren udelnkker Vedkommende
fra de almindelige Borger-Rettigheder (Hør!)" . . .
Han gjorde opmærksom paa, at Krigsartiklerne var givne
under ganske andre Forhold end de nærværende, og
sluttede med, at han maatte
..bede Dan m a rk s R igsd a g og især dets Folket hing
at betænke, om det enten er Ret mod Landets Børn
(i Hæren), at de saaledes ud sættes for Strå f ved hvacl
der hos enhver anden vilde kaldes de uskyidigste Hand
linger, eller om det er virkelig klogt og tilraadeligt
for et Folk at ville besidde nogen borgerlig Rettighed og
Frihed, hvori de. som tjene i Hæren, ikke er delagtige.
(Hør!) Jeg skulde mene. at man ikke engang behøver
det lysende Eksempel, som nylig har skinnet til os fra
Paris*), tor at se, hvad Enden bliver paa, at man sætter
dem, som tjener i Hæren, udenfor Lovene, u den for
det borgerlige Selskab, dets Friheder og Rettig
hed er, og jeg vil sandelig, saa alvorlig som jeg kan,
lægge ikke alene den hojtærede Krigsminister, men det
hele Folkething paa Simle, ~at, hvorledes det end kan
være, og hvormange sær egne Love og Bestemmelser der
end kunde behøves for Tjenesten i Hæren, saa maa man
tåge sig vel iagt for ikke at stille dem, som tjener i
Hæren, saaledes udenfor Folket, at de, som saadanne,
siet ikke kunne fole den mindste Deltagelse med Folket,
livor det gjælder dets Friheder og Rettigheder".
I et senere Gjensvar til Krigsministeren udtalte han,
. . . „at de Ringeste i Hæren maatte med Sikkerhed og
uden Frygt kunne frembringe deres Klage paa et Sted
(Rigsdagen). hvor den hverken vilde blive holdt hemmelig
eller kunde komme Vedkommende til mindste Skade, der
som den ikke var velbegrundet*’.
Da Talen var om Tiiladelse for Officerer til at
gifte sig, og én havde sagt, at Indskrænkningerne i
denne Menneske-Rettighed smagte vel meget af det
Patriarkalske, da sagde Grundtvig: ~nej, det er ikke
saa, men de smager kun alt for meget af det Pavelige,
*) Statskupet, hvori Ludvig Napoleon brugte Hæren mod
selve Folket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
