Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Særskilt fra Rigsdagen 1851—52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Særskilt fra Rigsdagen 1851 — 52.
„Vor folkelige Konge" vidste Grundtvig altid godt at
holde fii, som nåar han sagde om det Ministerium, Rigs
dagen maatte forlange:
~Jeg mener dermed siet ikke andet, end et Ministerium,
der ikke vil give Slip paa Slesvig eller Sonderjylland
og den danske Konges frie Raadighed derover, uden ved
Sværdslag, ikke opgive uden Sværdslag, hvad der ved
det kjække danske Folks Sværdslag er vundet, og som
paa den anden Side ikke vil forgribe sig paa Danmarks
fribaarne Gr un dl o v og Ri gs dag, men hvis det skulde
linde, at der krævedes Forandringer, kun vilde stræbe at
gjøre dem paa den eneste lovlige Maade, ettersom Grundloven
seiv foreskriver, og et saadant Ministerium tør jeg vel
sige maa være vor folkelige Konge ligesaa ønskeligt, som
det er vort kongelige Folk".
Han mindte om, at han sværmed ikke, og havde
ikke sværmet, for Slesvigs „InkorporationM, men paa
stod kun, at Danmarks Riges Frihed og Bestandighed
krævede, at det hoidtes adskilt fra Holsten og det
tyske Forbund og maatte staa til den danske Konges
fri Raadighed. Han sværmed ikke og havde ikke sværmet
for Danmarks Riges Grundlov i alle dens Paragrafer, men
han kunde aldrig tænke sig den til Baade forandret
enten paa lovstridig Maade, eller paa Forlangende af
Danmarks Riges Fiender, af fremmede og Danmark fiendt
lige Magter og Folkefrihedens Fiender-’.
~Hør!-’ og „Ja!" lod under Talen, og trods Monrads
stærke Fremhold af, at man ikke, ved at forkaste Grundt
vigs Forslag og se Tiden an, havde udtalt nogen Tillid til
det vordende Ministerium, var dog Tallet fra forrige Aar
vokset paa dem, der turde og vilde staa sammen med
Grundtvig. Mod hans Forslag blev der 39, og for det 22.
Han talte under selve Finantslovens Behandling
naturligvis imod, „at vi skulde opsætte Betænkelighederne
indtil vi hai- givet Bevilgningen, eller at vi skulde op
sætte dem, indtil vore Yttringer i denne Henseende, om
vi end fandtes samlede, dog ikke mere kunde have videre
Tirkning eller Indflydelse -’. (Hør!)
Da den kongelige Kundgjørelse af 28de Januar 1852
om ~Monarkiets Ordning" var oplæst i Rigsdagen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
