Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Andet Ægteskab og den nærmeste Tid deretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Ægteskab,
548
hendes Betragtning af Forholdet mellem Mand og- Kvinde,
hvori him blandt andet efter det Tydske miskjender
„Kvinde-Kjærligheden ;’; men „uagtet", siger han,
„Klara er langt fra at høre lii hvad man kalder mit
~Parti", saa er hun, fremfor mange af dem, det siges om,
lige fuklt af mine Folk, som beviser det ved at elske
Livet og hade Døden under alle Skikkelser, mens alle
de, der roser sig af deres grændseiøse Kjærlighed, paa en
Gang beviser deres Død og Usandfærdighed ved at hade
og fordømme det sande, virkelige Menneske-Liv under alle
Skikkelser."
Der kom nu en hei Hærskare af Skrifter ud imod
hende og om hende, saa at man talte i de Dage meget
om ..Klara-Literatureii", men i hvor meget Grundtvig
end var uenig med hende, saa var han dog afgjort hendes
Eidder at nævne, og hans Ønske om at gjore hendes
nærmere personlige Bekjendtskab blev — jegvéd ikke hvordan
— saaledes opfyldt, at hun kom til at være i hans og Fru
Maries Hus en Tid. Det var imidlertid ikke ret længe,
hun opholdt sig der, og nogen gjennemgribende Ind
flydelse havde Grundtvigs ikke kjendelig paa hende.
Men et Par Linier i et lille Skrift, hun uugav enten under
eller snart efter Ophoidet der i Huset — et Par Linier,
som jeg i alle Fald mindes efter Meningen, men jeg tror
omtrent ordlydende, dem regner jeg, paa eget Ansvar, med
til Grundtvigs Levnetsbeskrivelse. Titeien paa Skriftet,
hvori de findes, har jeg ogsaa glemt, men det var nok i
hendes tre die Skrift, og den optræder en Søofficer, som
er en gudfrygtig Mand. Denne Mand saa da godt Fordær
velsen, som Syn den volder i Menneske-Livet, og fandt den
langt større, end en Frøken, der var tilstede. Da spørger
Frokenen ham en Gang, hvorfor da Folk med hans Livs-
Betragtning ikke anderledes ga a r paa mod det Onde.
Han svarer: ~Tingen er den, Frøken, at Synden den
har paa en Maade Indføds-Eet, saa den kan man
ikke jage over Grændsen ligesom Tyskerne.-’
Ved en Folkefest i Syd-Sjælland vilde ..Klara
Eafael" op paa Talerstolen, men en „Grundtvigianer" var
meget ivrig i at aftale hende derfrå. Da kommer Grundt
vig seiv: ..Lad hende dog tale, nåar hun vil." Hun lod
det imidlertid være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
