Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Andet Ægteskab og den nærmeste Tid deretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Ægteskab. 551
der har mere og clem, der har mindre af Guds grønne
Jord og har Fornojelse af at eje den, se den blomstre
og bære Frugt, saa de dog engang igjen, som det ægte
danske Folk, gjor fælles Sag med alt det Penne-Slikkeri,
Studenten og storagtige Staaddervæsen, som ellers vil
ødelægge al menneskelig Frihed og Selvstændighed, al
ædel Stolthed, Ære og Værdighed."
~Saaledes talde og saaledes tænkde Fru Marie til
Eonnebæksholm, thi man maa vide, hun var saa stolt en
Adels-Frue, som nogen kjæk Ridder fra Valdemars-Tiden
kunde tåge i Favn, hun var ikke lappet sammen af Eidder-
Eomaner og Vaaben-Bøger, men fremsprunget lyslevende
og blank af Støbningen, altsaa skabt til at være hvad
hun ønskede, og modig til at vise hvad hun var, ~ligeg
yldig ved, hvad Verden derom vilde tænke eller sige*’.
Grundtvig sad gjerne paa Eonnebæksholm „i det
grønne Yærelse ved Siden af hendes Skriver-Stue og Bib
liothek", og nåar saa Doren stod paa klem, forundred lian
sig tit ved at høre paa hende, hvorledes hun kunde snakke
med Bønder og Husmænd ~i hele stive Klokke-Timer, ud
lægge alt for dem, regne med dem og le saa længe og
saa mildt ad alle deres kejtede Indvendinger, at de tilsidst
seiv maatte le med og som oftest give Kjob."
„Ja Fru Marie maatte vel, forsaavidt det kan passe
paa saadanne Lerkar, som vi Mennesker dog igrunden
alle er, kaldes den „Uimodstaaelige" seiv for sjællandske
Bønder og Husmænd, thi skjøndt hun, som sagt, var den
stolteste Adels-Frue, jeg har kjendt, og gleinte aldrig noget
Øjeblik, at hun nedstammede fra de gamle „Langer- med
de ..tre Roser", og skjøndt hun besad baade udvendig
og indvendig den fineste Dannelse, jeg har mødt hos nogen
Dannekvinde, saa var hun dog til Jævnshold saa sjællandsk
folkelig baade i Hjertelag, Tankegang og Talemaade, at
alle sjællandske Bønder og Husmænd. for ej at tale om
deres Koner, maatte finde, hun var som en af dem, kim me
get kjønnere, klogere, kjækkere og højmodigere".
Og nåar hun saa fortalte Grundtvig, hvorfor hun bar
sig ad saa og saa med Fæstegodsets Overgang til Selv
ejendom, da maatte han „kysse hende ,to Gange, fordi hun
var saa klog og dog saa god. -’
Naar Grundtvigs liver anden Lørdag kom ind til Kjø
benhavn fra Banegaarden, havde han gjerne en ~Mappe"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
