Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Grundtvig fylder de Syvti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig fylder de Syvti. 9
nemgribende at udføre, hvad jeg egentlig- kun med Skjalde-
Øjet kunde betragte og med Skjalde-rrungen prise, da
Tiden i mine Dage endnu ej var moden til det Oplys
ningens, nordisk Oplysnings og Videnskabeligheds Kæmpe
værk, der ene kan og, om Gud vil, skal forklare baade
vore nordiske Stamfædres stærke Drømme og stolte
Bedrifter.
De véd det maaske alle, der med Ungdoms-Ild og
Indfødsret i Kæmpers Fødeland" stræbe at ære Samfundet,
Fædernelaudet og N«ri-dens Aand, men jeg vil dog baade
for Nærværendes og Tilkommende^: Skyld anmærke, at hvad
jeg kalder fri og selvstændig Livs-Oplysning i nordisk
Aand, maatte til sin Middelpunkt have en stor videnskabelig
Højskole, fælles for alle Nordens Stammer, og opført i
engelsk Stil, ikke med smaaligt Hensyn paa det bedste
Kjøb, men med stadigt Hensyn paa de bedste Midler til
at fremkalde et ægte videnskabeligt Liv i nordisk Aand
hos dem af alle Stammerne, som dertil viste udmærket
Lyst og Anlæg. Ligeoverfor denne fælles videnskabelige
Højskole skulde de folkelige Hojskoler staa trindt i Norden,
som virkede i samme Aand til den folkelige og fædrelandske
Oplysning og Dannelse, som baade Lærd ogLæg i ethvert Eige
maa have tilfælles, naar Livet og Lyset ikke som nu skal
udelukke men favne hinanden. Midt imellem skulde
Planteskolerne for Embedsmænd rejse sig, med Opmærk
somhed til begge Sider, men med herskende Hensyn til
Embeds-Dygtigheden, som nu ved vore Højskoler saa
godt som aldeles overses. Først saaledes vilde jeg anse
Nordens Oplysnings-Væsen for ordnet i Nordens Aand, og
føle mig sikker paa, at det, med vore nordiske Stammers
Kæmpekræfter og Sands for det Ægte, vilde blive vid
underlig frugtbart for Menneske-Livet og Folkelivet i alle
Retninger.
Jeg kunde vistnok ønske endnu engang paa længere Tid
og i videre Omfang end sidst at gjæste og betragte det
kjære Norge, men jeg er dog saa glad ved at mindes, hvad
jeg i faa Dage og i en snevrere Kreds har set og erfaret,
og maa vel i min Alder indskrænke Ønsket til, at jeg
endnu, da det lakker mod Aften, maatte kunne udrette
noget, der var den venlige Opmærksomhed værd, som
Samfundet har skjænket, og vil sikkert fremdeles skjænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
