Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Forening“ og i „Dannebrog“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I rDansk Forening" og i „ Dannebrog". 15
endelig skulde Bestyrelsen, saasnart den saa Udveje
dertil, oprette en dansk Folke-Højskole for den voksne
Ungdom.
Den første Bestyrelse var i alfabetisk Orden: C. J.
Brandt, Cand. theol., Godsejer Hofjægermester H. Karlsen,
N. F. S. Grundtvig, Rime stad, Institutbestyrer*) og
Sp andet, Etatsraad.
Grundtvig blev naturligvis Foreningens Formand og
holdt 3die Maj Velkomst-Talen i den ..Kasinos .store
Sal", hvor han da engang fer havde talt midt i de
stærkt bevægede, uforglemmelige Martsdage 1848, da det
slog mig som et Lyn og blev set som et Lynglimt, at en
Dansk Forening" af Mænd og Kvinder i Tusindtal, at en
saadan Forening dengang var uundværlig". Idet han nu
glæded sig over dens Stiftelse, saa, sagde han, var der to
Ting, som vi kan forudse, den danske Forening, naar den
blot faar Lov til at leve, vil virke überegnelig til at
fremme, og det er dansk Opmuntring og dansk Op
lysning, og disse to Ting baade trænges der faøjlig til
og kan der udrettes meget godt ved for Folket og Riget
i alle Maader". ’
Der er nemlig, saavidt jeg véd, intet Folk, der
lettere kan blive modfaldent og mismodigt end det Danske
og duer da til slet ingen Ting, men der er heller intet
Folk, som ved livlig Sang og Tale i Vennelag kan lettere
opmimtres og tilbagevinde med Livslysten baade Modet
og Kraften til ædel Virksomhed".
Paa den anden Side er det især i de sidste fem be
vægede Aar blevet klart, at dansk Oplysning om fælles
Bedste, det er Mængdens store Savn, saavel i Hovedstaden,
som i hele Landet, thi kun Mangel paa en saadan ægte
Oplysning har kunnet frembringe den ulyksalige Modsæt
ning mellem Kjøbstad og Land, Hovedstad og Rige, og
snart imellem alle Klasser, der dog, saasandt de er danske af
Byrd og Sind, igrunden maa have et fælles Bedste, der
staar højt over den smaalige personlige Fordel for Øjeblikkel".
Han havde ogsaa Haab om, at Oplysningen om en
Hovedstads Uadskillelighed fra hele Riget vilde slåa dybe
Rødder netop i det Kjø ben havn, hvor for to Aar
hundreder siden den dunkle Følelse af Rigets og Hoved
*) Arbeiderforeningens Forniand og Cand. theol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
