Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Forening“ og i „Dannebrog“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Forening" og i ,Dannebrog". 25
menneskelige Oplysning", men han gaar ikke ind paa
Skræppenborgs ønske om med Pennen at hjælpe paa de
Skolelærere, soiii vel ser, at Drengeskolen burde "være
anderledes levende og- menneskelig, end den er, men véd
ikke, hvordan de skal bære dem ad, for at gjøre den der
til" ... en god Del gode og menneskelig oplyste
Skolemestre venter han kun ved den voksne Ung’doms
Oplysning paa en folkelig Højskole" og slutter sine Ud
talelser om Drengeskolen med følgende Ord: Alt, hvad
der indtil videre kan gjøres for Drengeskolen, er at
ophæve den Skoletvang, der daglig maa gjøre den slet
tere, og at vælge de livligste Mennesker, man kan finde,
til Lærere, men ingen af Delene raader jeg for, og ingen
af Delene vil næppe heller ske i nogen synderlig Grad,
førend en højere menneskelig Oplysning har gjort sig
gjældende hos den voksne Ungdom, og gjør det umuligt
længer med Drengene at fortsætte det hovedløse Ramseri
og det aandsfortærende Bogstavvæseir’.
Om Skræppenborgs Bemærkning om Dansk For
ening" skriver Grundtvig:
Til Slutning kun et Par Ord om den danske For
ening midt i Danmark, som De ganske vittig sammenligner
med de gudelige Forsamlinger", som Præsten kaldte en
Kirke midt i Kirken, og jeg vil blive i Lignelsen med
det Svar, at dersom de „gudelige Forsamlingers" Formaalkun
var at vedkjende sig og fastholde den levende Kristendom,
som vel efter Kirkebøgerne Alle, men i Virkeligheden kun
Faa, havde, da svarede de ganske rigtig i kirkelig Hense
ende til, hvad den danske Forening i folkelig Hense
ende stræber til, thi det erjo til Vedkjendelse og Haandhævelse
af den levende Danskhed, som vel, efter Tabelværket, følger
med Indfødsretten, men fandtes dog, forholdsvis, ej hos
ret mange. Begge disse selskabelige Forbindelser vil da,
i saa Fald, baade være berettigede og gjøre Gavn for
Kristendommen og Danskheden, men jeg anser heller ikke
nu nogen af disse selskabelige Forbindelser for saa uund
værlig, at jeg: vikle stride eller lide;’ synderlig for dem,
medens jeg derimod tør tiltro mig Beredvillighed til at
stride saa kjækt og lide saa meget som jeg kunde, baade
for levende Kristendom og for levende Danskhed,
som hos mig, og, saavidt jeg kan skjønne, sædvanlig i
Danmark er blevet uadskillelige, og det af gyldige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
