Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Anden Gang Enkemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden Gang Enkemand.
32
Anden Gang Enkemand.
Den 15de Maj 1854 havde Fru Marie født ham
en Søn, og ualmindelig kort derefter bar den stærke
Kvinde den Lille til Daaben. Men hun bliver syg, og skjøndt
hendes Tilstand i længere Tid var afvekslende, ansaas
den dog ved den 9de Juli for omtrent haabløs.
Fra sin Gjerning i Kirken om Dagen udeblev Grundt
vig dog ikke, men bad naturligvis lor hende i Menighedens
Forsamling. Jeg tror 7 Læger havde været tilkaldt,
men om Aftenen (4de S. efter Trinit.) udaandede hun
hartad umærkeligt. Det første Øjeblik vilde Grundtvig
ikke tro, hun var død. trods Lægernes Forsikknng, men
snart maatte han naturligvis sande den sørgelige \irke
lighed og blev da for et Øjeblik ligesom overvældet.
Næste Søndag var hun endnu ikke begravet, og hvor ned
bøjet han end var, følte han sig dog i den Opstand
nesNavn oprejst nok i Aanden til at kunne forrette Kirke-
Tjenesten. Hans Præken var kort*), og han nævnte ikke
thiimlichkeit) og den tredie: at Holsten (og rimelig
nævnte lian Lauenburg med)*) burde gjøres til livad man
kan kalder neutralt Gebet" eller paa Dansk: en fredlyst
Egn, som Krigshære ikke maatte rykke ind i. Det skulde
da, mod billig Godtgjørelse, afstaaes til Tyskland, og Til
sikkring af Fredlystheden skulde man begjære hos de ven
ligsindede Stormagter. Kan saaledes kunde Forholdet til
Tyskland, til Gavn for begge Sider, blive velgjørende
ordnet. Forslaget blev imidlertid ikke paaagtet, og derfor
maatte Grundtvig fremdeles kjæmpe den selvsamme Kamp
som før. _
Udover Høsten 1854 leverede han ogsaa i I)ansk
Kirketidende" de tre første Storkvæder til Kristenhe
dens Syvstjerne, hvorpaa snart de fire andre fulgte
efter Nytaaret 1855. Om disse Storkvæder, hvori Kristen-
Skjalden beskuer og besynger det evige Eiges Vilkaar
Tiden og Udsigterne der, skal senere særskilt handles.
*) Betegnelsen kort" skal vi dog ikke lægge Vægt paa; jeg
har den nemlig fra en Præst, som ikke før den Dag havde
hørt Grundtvig og som selv holdt timelang Præken.
*) Jeg har ikke Adgang til at se Stykkerne igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
