Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Anden Gang Enkemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Anden Gang Enkemand.
Jeg skal tilføje, at Bekjendtgjerelsen er anført efter
Hukommelsen, men jeg haaber rigtig. Efter saa lang
Tids Forløb er danske Aviser, i fuldstændig Tilstand,
heroppe meget vanskelige at opdrive, selv paa Universitets-
Bibliotheket.
Efter Begravelsen, hvorlænge véd jeg ikke, tog han
ned til Kønnebæksholm, og her skal han have siddet meget
i «Sommerhuset", et Lysthus med Spir paa, som den
Hensovne havde foræret ham, — og hvor stort hans
Savn var, viser Kvædet Rønnebæksholro", som under
6te Oktober 1854 stod i „ Dannebrog", medens det dog
var skrevet dernede i September, altsaa omtrent 2
Maaneder efter Dødsfaldet. Inderligere end her kunde
Savnet ikke lettelig være udsunget, men vi kan, som sæd
vanlig, her kun give en liden Mundsmag af det ikke korte
Kvæde:
«Her, hvor, nyt paa gamle Dage,
Oldstids-Skjald fandt Hus og Hjem,
Fandt en Frue uden Mage,
Til hver Dronning-Syssel nem,
Her, som i en Verden øde.
Sidder jeg nu hos den Døde.
Ser jeg til de grønne Skove
Og det røde Rosenblad,
Ser jeg til den blanke Vove
Og den lange Bakkerad,
Øjets Lyst, til Disen bundet,
Er med hendes Glands forsvundet!
. . . Lytter jeg til hver en Side,
Hveden mig: imdde klang
Vøluspaa og Gudrnns Kvide,
Vise-Nyn og Psalmesang,
Ørets Fryd, til Disen bundet,
Er med hendes Røst forsvundet.
Leder jeg om Hjerte-Skjødet,
Netop til mit Hoved skabt,
Saa i Aanden, som i Kjødet,
Ej et Hovedhaar gik tabt,
Fløj jeg end med alle Vinde,
Det er ej paa Jord at finde."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
