Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1854—55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Paa Rigsdagen Vinteren 1854—51.
imod, saa det var alene Formandens Stemme, der gjorde
Udslaget.
Idenne Rigsdagssamlingvar Skolesager ogKirkesager
ilere Gange ander Behandling. Tidlig fremkom der et Forslag
om forhøjet Lon for Lærere ved de saakaldte lærde Skoler.
Den Sag, mente Grundtvig, maatte komme i Forbindelse
med noget Andet f. Eks., sagde han lugnt, en Afgjørelse
af, hvorvidt Principet ved vort hele lærde Skolevæsen var
saaledes, at det maatte fastholdes og derpaa gjøres langt
større Opoffrelser end hidtil, eller det maatte forlades.
Iste Febr. var der Tale om en særskilt Overdirektør
for Almue- og Borgerskolevæsenet. Gr. ansaa det
for godt, at ikke det og Latinskole-Væsenet gik begge
Dele gjennem et Hoved, og Kravet, han stiliede til en
saadan Overdirektør, var: en lys Oversigt over og Øje
for, hvad Folkelivet, Folkeoplysningen og Folke
dannelsen egentlig var’. Næste Dag talte han for (som
Begyndelse til Forandring i Præsternes Lønning) at
anvende Overs kudet af Bispestolenes Indtægter til For
bedring af dedaarligst i onnede Præsters Kaar. Da
man ved samme Lejlighed begyndte at tale om den virke
lig kristelige"Biskops Stilling, hvordan den efter Skriften
skulde være og hvad den krævede, da udtalte han, lige
som paa den gnmdlovgivende Rigsdag, at ..den kristne
Menighed har intet Kirkegods; den kan slet ikke paa
kristelig Gruna gjøre nogen Fordring, ikke engang
paa en Knappenaal/’ Her kunde derfor kun være
Tale om Folke-Kirken".
Under Talen om Almueskolen hører vi ham en
Gang udtale sig for Udskrivning af Skolen ved det fyldte
14de Aar og senere i Marts ved det fyldte 13de Aar. Tingen
var, at Grundtvig vikle knappe af den t viing ne Skoletid,
saameget som der gaves ham Lejlighed til, og lagde
heller ikke nu Dølgsmaal paa sit Had til al Skole-
T ræl donr1, og han hæv de de ogsaa nu Forældres Ret
til selv at opiære deres Born eller lade dem oplære ved
Andre". Denne Side af Sagen fremhævede han begge
Gange, han talte i Anledning af Skoleloven. Som en
Hovedgrund til at tale for snarest mulig Udskrivning,
som noget ogsaa duelige Lærere, syntes han, maatte
glæde sig over, anførte han ogsaa Overfyldtheden i
Kl ass erne. Dette gjaldt Tvangs-Skolen, thi ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
