Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1854—55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Paa Rigsdagen Vinteren 1854— 55.
andre store Ting-, han gjorde, indrettede han ogsaa en
Vajsenhus-Skole, og der kunde ikke alene de Græk er,
som havde lært deres Modersmaal som man lærer det paa
Landet, lære det gramatikalsk, men det var ogsaa
saaledes indrettet, at de, der ønskede at lære latinsk
Gr am a tik, kunde lære den. Men efter at hun har for
talt hele denne „store" Gjerning af sin Fader, siger hun:
men det er jo Lapperi, det er jo ikke andet end Glose-
Kundskab; jeg har, siger hun, anvendt mange Aar paa
det i min Ungdom, men det vårede netop derfor mange
Aar, førend jeg kunde have nogen Glæde af vore egne
græske Skribenter. Se, det er Skudsmaalet."
I Latinskole-Sagen stod de to Modstandere fra For
fatningssagen, Grundtvig og Oberst Tsh erning kjæm
pende Side om Side.
Ved Forhandlingen om Udskrivning til Krigs
tjeneste gjorde han, mod en anden Taler, Erfaringen
fra selve Krigen gjældende, naar en Taler mente, at man
ikke uden en 4 Maaneders Garnisonstjeneste, under god
Anførsel, kunde værne om Fædernelandet. Man tør dog
vel slutte fra Virkeligheden til Muligiieden."
Med Hensyn til Antalafoffi c er e r , da lagde Grundt
vig Regjering og Rigsdag indtrængende paa Sinde: ikke
at paalægge Opoffrelser og Udgifter, som overstiger Landets
Kræfter, ikke at følge den romerske Grundsætning,
at Krigstiden skulde betragtes som den normale og
Freden som en Undtagelse, og advarede mod den Paa
stand, at man i Fredstid endelig maatte se paa en eller
anden Maade at faa saa stort Antal Officerer, som man
behøver til at føre en Krig. Der bor aabenbar, i Folkets
og Meuneskelighedens Interesse, ikke holdes flere
Officerer paa Fredsfod, end det er absolut nødvendigt
for at kunde begynde en Krig. Det har ogsaa vist sig
idetmindste før mine Øjne, at virkelig fik jo Armeen
Officerer i et ikke lidet Antal, som, uden at have været
enten lønnede eller gagerede, eller uden at have gjen
nemgaaet Militær-Skolen, enten den lavere eller den højere,
ikke blot fandtes brugbare, men som udmærkede sig
i Krigen."
Angaaende Forligsvæsenet vikle Gr. ikke, at Nogen
skulde tvinges til at være Forligelseskomissær eller Freds
mægler, og han vikle ikke, at Amtsraadene skulde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
