Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1854—55 - I „Dansk Forening“ og i „Dannebrog“ II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen Vinteren 1854—55. 59
det Indtryk paa Tilhørerne, som det romerske Senat
paa Kine as, der udbrød til Pyrrhos: Det er en For
samling af Konger•’ . . . Især "gjælder det at være al
deles følesløs for alle varme Udbrud om Danmark og
den dan ske Sag. Saaledes hændte det sig engang, at gamle
Grundtvig lod Hjertet raade ved Talen om Danmark og
dets Fremtid. Hans Stemme bævede, og en Taare trillede
ved hansKind. Da var der en af disse stenhaarde Helte,
«om udbrød: Jeg tror s’gu den Gamle gr æ der." Der
var en Anden, der sad ved Siden af Helten, hvem det
ikke var gaaet som denne, men af hvis Øjne den Gamles
Taare havde udkommanderet adskillige lignende ; han svarede
liam: Aa, De er et Uhyre!"
I ,J)ansk Forening" og i Dannebrog".
il
I ..Dannebrog" leverede Grundtvig i Vinterens Løb
enEække Smaastykker med Overskrift D en danske
Sag". Han aandede vel Mere", som vi hørte, da ..det
saakaldte Ørstedske, men i Grunden Karlmoltkiske,
det forhærdede og sammenfrosne Januar-Ministerium
ved uventet Tøbrud i Decem ber blev til Vand og til
Vind, hvoraf det var sammensal, men det var dog langt
fra at han kunde istemme Sejers-Sang, hvor da det faldt,
eller spaa Danmarks Rige, det danske Modersmaal
og den vel ingenlunde lydesløse, men dog livsalige Men
neskelighed, som kaldesDanskhed. nogen Fredegods-
Dage under det saakaldte Bangske, men igrunden
Scheelske Ministerium, der alt havde begyndt at gjøre
Kigs-Piller af de gamle Vindfælder".
Helstaten med en Fælles-Forfatning, hvori Dan
marks Rige trut-des med ..at forvandles til en Provinds
i det norda lbingiske Monarki, var ved Nytaar 1855
jo den nærmeste Udsigt ogsaa for hans Øjne.
Hans danske Haab havde saaledes i det nærværende
ingen anden Grund end min Tro paa Guds Naade og
det danske Folks Livsalighed, men det havde dog fra
Arilds-Tid en forsvarlig Grund i den Kjendsgjerning, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
