- Project Runeberg -  Biskop N.F.S. Grundtvigs Levnetsløb : udførligst fortalt fra 1839 / 2 /
61

(1882) [MARC] Author: Hans Brun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Forening“ og i „Dannebrog“ II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I nDansk Forening" og i rDam)fbrog". 61
ethvert Spørgsmaal, da véd man igrunden ret godt, at
man skuffer sig selv og dysser sig selv i Søvn, for ikke
at blive sig bevidst at man opgiver Folket og Fæder
ne landet, som man antager, kan ikke reddes, om man
end græd sine Øjne ud. Kunde derfor kuns den Følelse
vækkes, som falder ethvert Folk meget naf/arligt, og er ingen
steds sandere end i Danmark, at vi med alle vore Lyder dog
er meget for gode til at opsluges af Holsten-Gottorp paa
det store grændseløse Tysklands Vegne, saa det kan Vor
herre umulig nærme, naar vi ikke i utilgivelig Fejghed
og dorsk Fortvivlelse gjør en Ulykke paa os selv, da vil
Synet for den truende Fare komme af sig selv".
Jeg kan nu ikke her gjøre Uddrag af alle disse
Stykker, men skal kun paapege, hvad der mest tykkes at
være Tidens Tarv at komme ihu. Grundtvig hævder
her med Styrke Fædernelands-Kjærligheden mod
de übarmhjertige Heglemestres" Betragning af den. som
om den var en fordømmelig sneverhjertet Egenkjærlighed.
De übarmhjertige HegJemestre benytter dem snildt af
den sørgelige Sandhed, at selv det bedste Stykke Kjød
har en Kjertel, og selv den bedste Sag af vore egne ei
der en Hage ved, misbruger denne Sandhed til at sætte
Farve paa den grove Løgn, at Fædernelands-Kjær
ligheden, der udgjør én Smeltning med Forkjærligheden
til Forældre, Børn og Sedskende, som vore Aller
nærmeste (Næsten), den skulde være fordømmelig, fordi
den ogsaa udgjør én Smeltning med den menneskelige
Selvkjærlighed, der dog først bliver forstenet Egen
kjærlighed, naar den skiller sig fra Forkjærligheden
til vore Nær-Paarørencle i Hjemmet: i Fæderne-
Huset og Fæderne-La ndet . . . Lyderne ved et Folks
Fædernelands-Kjærlighed er den Ligegyldighed for
Menneskeligheden i det Hele, og den Hadskhed, Übillig
hed og Uretfærdighed imod de Fremmede og især mod
Naboerne, som Fædernelands-Kjærligheden kan udarte til,
og nåar man paastaar. at især de smaa og svage Folke
færd, for disse Lyders Skyld, skal opgive deres Fæderne
lands-Kjærlighed, da er elet netop ligesaa sundt, ligesaa
menneskeligt og ligesaa kristeligt, som om man vilde paa
staa, at det især er Fattigfolk og Smaafolk, der maa
tåge dem i Agt for at elske Fader og Moder, Børn og
Sødskende for højt, da de ellers let kan komme til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:49:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brunnfsg/2/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free