Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Rigsdagsvalget i Kjærteminde. Sølvbryllups-Sangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsdags-Valget i Kjerteminde o. 8. v.
76
til Skyerne for de Hagers Skyld, der altid er ved saadanne
Opbrusninger, saa turde jeg dog godt skamme den Op
lysning ud, der fandt, at gudelige: ’ Forsamlinger var
langt utaaleligere i et kristent Land*) end selv de værste
verdslige ik Forsamlinger i Kipper og Kjældere, saa jeg
har gjort Mit til, at man dog nu ligesaa frit kan samle
sig om Salmebogen og den Bedendes Kjæde, som om Brænde
vins-Flasken og Kortspillet, hvad man bogstavelig ikke
kunde i Danmark enten 1823 eller længe deretter. Dels
dette, og dels dannede der sig paa Hindsholm ved Kjerte
minde lille Læse-Selskab mellem de unge Karle,
som fortrinlig læste mine Beger og stræbte at tilegne
sig min Betragtning af Folkelivet,’ som det danske
Menneske- Li v, der ikke kan gaa fra sig selv. uden at
at gaa i Dyrene, saa der er neppe nogen Plet i hele Danmark,
selv Hovedstaden iberegnet, hvor jeg fra Aandens Side er
saa velbekjendt i en videre Kreds som i Odense Amta
anden Valgkreds.
Grund t. vi g ilk nu iKje rt e min d e den venskabeligste
Modtagelse hos Apotheker Fribert, en yngre Slægtning
ai ham, som han før ikke havde kjendt, og Son af den
Kaptejn Fribert til Anneberg-Gaard, (en Ungdomsven af
Grundtvig), der bekostede Mindesmærket paa Od dens
Kirkegaard ovor Villemoes og de øvrige Faldne paa
Orlogsskibet Prinds Kristian, det Mindesmærke, hvortil
vi véd, at Grundtvig i sin Ungdom forfattede Indskriften.
rMit Herberge — siger Gr. — fik jeg ien hyggelig
Højeloftsal, som i Syvaarskrigens Tid (1807—1814) skal
have været hvælvet til de døgnrige Kaper-Gaster, som
her med Gammen dråk hinandens og Haandteringens
Skaal, men som nu i mine Øjne især udmærkede sig ved
sine Blomster-Vaser", og idet Hele betegnede Grundtvig,
der kaldte sig selv en Nar efter Roser", Apotheker
*) Ved kristent LandI’, et sjeldent Ord hos Grundtvig, for-
stod han naturligvis kun et Land, hvor Kristendom var vidt ud-
bredt og havde udøvet stor Indflydelse, men, som vi véd,
ingenlunde et Land, hvor næsten alle skulde tages for
virkelige Kristne. Vi véd, hvordan han udtalte sig om
Tyskernes stygge Luft-Kastel, som man kalder den
kristelige Stat" ( Dansk.", S. 615, 4 B.), om vi end
ikke har anført netop dette hans TJdtryk derom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
