Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Rigsdagsvalget i Kjærteminde. Sølvbryllups-Sangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Riggilags-Valget i Kjerteminde o. s. r.
Land", saa har Valg-Festen vist endt endnii gladere, end
den begyndte I’.
Hvad nu hans Tale paa Valgstedet angaar, da gik
den ud paa, at han ingenlunde vilde sætte sig imod en
Fælles-Forfatning, „ hvorunder jeg turde tro, vi
kunde beholde vore umistelige, vedGrundloven hjemlede
Friheder og Rettigheder, og hvormed jeg turde tro, at
Danmarks Riges Bestandighed, Frihed, Ære og Velmagt
i det hele lod sig forlige, men ligesaa langt, raaatte jeg
tilføje, skal det væi-e fra mig, at sige Ja til hvad jeg
tror maatte blive Danmarks Riges Undergang, og blive
det danske Folk, dets Fæderneland og Modersmaal
til Fordærvelse og Beskjæmmelse".
Idet jeg nu — skriver han selv — gik nærmere
ind paa Stillingen, paa Faren og Frygten for Øjeblikket,
da indskjærpede jeg med Flid den himmelhøje og dog
hos os saa tit oversete Forskel mellein, hvad man i trange
Tider maa bøje sig for som overlegent og finde sig i
som uundgaaeligt, og saa hvad man selv siger Ja til,
giver sin Stemme, sit Bifald og Samtykke, hvad
aldrig nogen Dannemand maa eller behøver at lade sig
kyse, true eller lokke til, hvor Talen er om hans Folks,
hans Fæ dem el an ds og Modersmaals Fornedrelse, Be
skjæmmelse og Undergang".
Vel skal vi derfor lægge paa Hjerte, at seiv om det
var hvad man med et højtravende Ord kakler en europ
æisk Nedvendighed". at det ældgamle og fribaarne
Damarks Rige, indtil videre, skulde saaledes sammen
kobles med de tyske Forbunds-Lande Holsten og
Laiienborg, at Danske me ikke beholdt mere Valg-Fri
hed, Tale-Frihed, Trykke-Frihed ogForenings-Fri
hed, end Tyskerne har, som de selv siger er slet ingen,
saa maatte dog enhver fribaaren, frisindet og fritalende
Dannemand sige højt til Regjeringen: Hvad der er uund
gaaelig nødvendig!, det nødes vistnok ogsaa Dannemænd
til at linde sig i, saalænge Nøuvendigheden varer, men
naar det dog er en aabenbar Uret og en stor Ulykke
for Land og Rige, saa maa ingen forlange af os, at vi
skulde give Uretten Skin a f Ret eller styrte os selv
i Ulykke, ved at sige Ja med vor Mund, naar vort
Hjerte siger Nej, thi baade opgav vi dermed vor Ret
til, naar Omstændigliederne forandrede sig, da at benytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
