Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Rigsdagsvalget i Kjærteminde. Sølvbryllups-Sangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsdags-Valget i Kjertermnde o. s. v.
80
Fædernelandet og dem i det. Han sagde, at han altid
havde forundret sig over, at han aldrig havde løftet sin
Røst her i Danmarks midterste 0, paa Fy en, som langt
fra at have sit Navn af det, der adskiller, det Fiendske
og Idsplittende mellem Sjælland og Jylland, tvertimod
bar Navn efter Gefion . . . Her skjulte Odin sig endnu
i Odense, den sidste danske Kjæmpe [fra He den old] Pal
natoke havde her sit Hjem, og mange Forkjæmpere for
Danskhed og Frihed var udgaaede heifia. Som saadanne
nævntes Kristiern Pedersen og Hans Tausen i ældre,
Nyrup og Rask i de nyere Dage. Han sluttede med
at anvende Sangens Ord: Hvad siger det, Du er gam
mel" o. s. v. paa Danmark, som vel var det ældste
Kono-erige i Verden, men som endnu gjemte en Ungdoms-
Ild og Varme, som dog tilsidst engang vilde, under Guds
Naade, bryde frem og gjøre Danmark til et lykkeligt Rige.
Dog, jeg ’formaar ikke at give endog et Skyggends at
hans Ord, men vist er det, at vi følte den danske Ild,
mens han talte-’ (Birkedal).
Da nu tre Præster, og en Bonde indimellem*), havde
talt, delte man sig i Hobe, og Mængden fulgte Grundt
vig hvor han gik hen og satte sig under Bøgetræerne i
den milde Aften. Snart lød igjen Sange omkring Oldingen
og Taler med. Da man havde sunget Modersmaalef
og dermed: <Sødt j Liv og sø(jt i Død,
Sedt i Ettermælet",
da siger Birkedal, ..kunde jeg ikke bare mig, menmaatte
minde Grundtvig og de danske Mænd og Kvinder om, at
denne Mand, der i 50 Aar havde stridt og arbejdet for
sit velsignede Fæderneland, vistnok havde ønsket og iindt
os alle langt Mere og langt Større af alt Godt, end vi og
i det hele vor Tid havde havt Sind og Sted til at tåge
imod, men det vidste jeg, at hans Navn vilde hvile sødt
i Ettermælet", at naar hans Øjne længst var lukkede, viiae
hans Navn tone sødest i Pigemunde" og de danske
Mødre vilde lægge det samme Navn i deres Børns Hjerter
og paa deres Læber, saa han aldrig vilde glemmes, saa
*) Ved Bondens Tale saa vi, at Grundtvig netop satte et
Mærke, og det skjøndt de studerte" Munde lier just
heller ikke var tabte bag en Vogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
