Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faa Kigsdagen Vinteren 1855—56. 93
nan vilde, Forhandlingerne skulde udsættes til Iste De
jember, hvilket da skede. Den ste Decembér liavde Grundt
vig, fra Bænken, første Gang Ordet for at tilraade Afvis
ning eller Forkastelse af Ministeriets Forslag til, at Kolo
liernes indre Anliggender skulde udgaa af Kongeriget
Danmarks særlige Anliggender og altsaa ..alle Danske,
baade i Vestindien og Grønland, saalænge de var der,
fattes al den Frihed og Sikkerlied, som Grundloven hjemler",
men forgjæves, det gik over til Iste Behandling. Her op
traadte Grundtvig med endnu større Iver mod Sagen,
ogsaa som et af de ministerielle Forsøg paa at faa saa
meget som muligt lagt til Monarkiets Fæl les-Anlig
gender og borttaget fra Grundloven, men den gik med
66 Stemmer mod 22 over til 2den Behandling.
Ved en Forespørgsel til Ministeriet fra Cand. Eime
gtad, Arbejderforeningens Formand, kom Grundtvig til
(den 12te Decbr.) at holde et udførligt og indgribende
Foredrag for Nærings-Friheden og imod, at man, efter
Konferentser med Fattigvæsen og Politimester, endnu
længer udsatte Ophævelse af Laugsvæsenet i flere
Eetninger, saa Folk ikke skulde faa sælge eller falbyde,
hvad de havde gjort med deres egne Hænder. Han mente,
der havde i 10 å 20 Aar nu været talt saa meget for
Nærings-Friheden, at Tvangens Ophævelse ikke kunde
siges at komme for pludselig. Han fortalte ogsaa en Hi
storie fra Is4B om, hvordan det blev nægtet Snedker
s vende, som gik ledige, endog at arbejde hos en Stolm
ager", fordi vedkommende Minister fandt det ikke
nødvendigt, oghanmindede da om det gamle Kansel
lis Tro, at mere Frihed, end man er nødt til, skal
man ikke give". (Hvor tit hører vi ikke, ogsaa hos os,
den kansellistiske Troes-Bekjendelse i Svaret: Der er
ikke Trang" til den eller den Frihed! som om Friheden
var kun en Nødvendighed, man maatte bøje sig for,
naar ikke anderledes kunde være.)
Da Talen var om den veterinæriske Landbo
højskole", med fleraarigt Kursus, og Grundtvig idetmindste
troede, man vilde betragte den som almendannede for
en god Landbo og et fornøjeligt Landliv", fandt han, at
den snarere lignede en Anstalt til at danne Professorer
og Dimissorer i Veterinærvidenskaber, Chemio. s. v.
Og da den nu tilmed skulde have Eksamen baade for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
