Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56. 101
været ligesaa godt, om Ministeren havde foreslaaet 1000
Ed.; men da nu Ministeren har foreslaaet 1200, saa mener
jeg, at dersom Thinget vil vise, at det, med Ministeren,
anerkjender Mandens Fortjeneste, saa maa det ogsaa an
tage Ministerens Forslag, thi dersom vi prutter noget af,
saa gjør vi egentlig Manden en Vanære, istedenfor at
gjøre ham en Ære."
Ved Behandling af Udsondring af Koloniernes
indre Anliggender" fra Kongerigets særegne Anliggender
hævdede han, at Danmarks Grundlov var gjort gjældende
for dem, og dersom Grundloven ikke skulde være gyldig
for hvad den er indskrænket til, og den aabenbar ikke
er gyldig for hvacl den er indskrænket fra, vikle den
aabenbar slet ikke være gjældende for Noget. Det
var naturligvis, som han sagde, atter de Danskes Bor
gerrettigheder iKolonierne, han især tog Hensyn til.
Da Talen var om fri eller eksamensbunden Ad
gang til Lan db ohej skolen, da var han nu, som før,
imod hele Loven omen saadanlndretning, men dvælede
(31te Januar 1856) især ved Kravet paa forberedende
Eksamen, idet man sagde om den frie Adgang: Gud be
vares, det var jo aldeles umuligt, at det kunde gaa an,
thi saa vilde den højere Undervisning, som her skulde
meddeles, blive aldeles forstyrret. Saa forhærdede —
sagde han — er vi her hos os i Eksamenstroen, at vi
ved en sælsom Undtagelse er ene om den Tro, at Eksamen,
og en hel Rækkefølge af Eksaminer, det er netop det
Eneste, hvorved nogen saakaldt højere Oplysning kan
vindes og Højskolen trives." Han tog Eksempel fra den
allerhøjeste Undervisning, der efter Tidens Tanke
gang kan meddeles, altsaa af Universitets-Oplysningen og
-Undervisningen, og vilde bemærke, at om man ikke vil
regne England og Frankrig, som man sædvanlig siger
enten ligger for langt borte eller har deres egne Noder,
saa maa man dog regne Tyskland, som ellers plejer at
staa for alle vore videnskabelige Herrer som et videnskab
eligtHimmerige, og i Tyskland har lige in d til den aller
sidste Tid i dette Aarhundrede alle dets Universiteter
staaet aabnefor alle Mennesker, saa det blev deres egen
Sag, om.de kunde have noget Gavn af Kollegierne eller
ikke. Nu er det dog vist, at den Viuenskabelighed, som
netop vi har ophøjet, den har blomstret ved de tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
